Føj din iPad til Find

Før du kan bruge appen Find til at finde en mistet iPad, skal du forbinde enheden med dit Apple-id.

Når du føjer din iPad til Find, kan du også blive underrettet, hvis du efterlader den. Se Indstil advarsler om adskillelse, hvis du efterlader en enhed, i Find på iPad.

Bemærk: Det er ikke muligt at dele lokalitet og finde enheder i alle lande og områder.

Tilføj din iPad

  1. Gå til Indstillinger  > [dit navn] > Find på din iPad.

    Indtast dit Apple-id, hvis du bliver bedt om det. Hvis du ikke har et Apple-id, skal du trykke på “Intet Apple-id, eller har du glemt det?” og følge instruktionerne.

  2. Tryk på Find min iPad, og slå derefter Find min iPad til.

  3. Du kan også slå en af følgende muligheder til eller fra:

    • Find-netværket: Hvis din enhed er offline (ikke har forbindelse til et Wi-Fi-netværk eller mobilnetværk), kan Find bruge Find-netværket til at finde enheden.

    • Send sidste lokalitet: Hvis der er meget lidt strøm på din enheds batteri, sendes enhedens lokalitet automatisk til Apple.

Din iPad indeholder også funktionen Aktiveringslås, som forhindrer andre i at gøre din enhed aktiv og bruge den, selvom den er helt slettet. Se Apple-supportartiklen Aktiveringslås til iPhone, iPad eller iPod touch.

Tilføj din Apple Pencil Pro

  1. Åbn appen Find på din iPad.

  2. Tryk på Enheder, og slut Apple Pencil Pro til din iPad.

  3. Tryk på , og tryk derefter på Apple Pencil.

  4. Følg anvisningerne på skærmen.

Tilføj en enhed mere

Se en af følgende muligheder:

Du kan også føje AirTags og andre genstande til Find med din iPad. Se en af følgende muligheder:

Tilføj et familiemedlems enhed

Du kan se dine familiemedlemmers enheder i Find, hvis du har indstillet Familiedeling. Familiemedlemmers enheder vises under din egen på listen Enheder. Se Del lokaliteter med familiemedlemmer, og find deres mistede enheder på iPad.

Du kan ikke føje venners enheder til Find. En ven, der har mistet sin enhed, kan gå til Find enheder på iCloud.com og logge ind med sit Apple-id.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.