Betjen iPad, når VoiceOver er slået til

Når VoiceOver er slået til, skal du bruge specielle bevægelser til at låse iPad op, gå til hjemmeskærmen, åbne Kontrolcenter, skifte apps m.m.

Lås iPad op

  • På en iPad med knappen Hjem: Tryk på knappen Hjem med den finger, du registrerede med Touch ID.

  • På en iPad med Touch ID: Lad den finger, du registrerede med Touch ID, hvile på den øverste knap.

  • På en iPad med Face ID: Afbryd vågeblus på iPad, kig på den, og træk derefter op fra bunden af skærmen, indtil du hører to stigende toner (hvis Face ID er slået til).

Indtast din kode, hvis du bliver bedt om det. Du kan undgå, at koden læses op, når du skriver den, ved at indtaste koden lydløst vha. håndskriftsfunktionen eller skrive punktskrift på skærmen.

Gå til hjemmeskærmen

  • Træk en finger op fra bunden af skærmen, indtil du hører to stigende toner, og løft derefter fingeren.

  • På en iPad med knappen Hjem skal du trykke på knappen Hjem.

Brug Dock

Skub en finger op fra bunden, indtil du hører to stigende toner, og skub derefter ned.

Skift til en anden app

Skub til højre eller venstre med fire fingre for at gennemgå de åbne apps.

Du kan også bruge Appskifter.

  1. Du kan åbne appskifteren på følgende måder:

    • Træk en finger op fra bunden af skærmen, indtil du hører tre stigende toner, og løft derefter fingeren.

    • Tryk to gange på knappen Hjem (på en iPad med knappen Hjem).

  2. Skub til højre eller venstre for at gennemse de åbne apps, indtil du kommer til den app, du ønsker at bruge.

  3. Tryk to gange for at åbne appen.

Åbn Kontrolcenter

  • Eller træk en finger ned fra den øverste kant af skærmen, indtil du hører to stigende toner.

  • Tryk på et emne på statuslinjen, og skub derefter opad med tre fingre.

Du lukker Kontrolcenter ved at udføre en zigzagbevægelse med to fingre (flyt hurtigt to fingre frem og tilbage tre gange).

Vis notifikationer

  • Eller træk en finger ned fra den øverste kant af skærmen, indtil du hører tre stigende toner.

  • Tryk på et emne på statuslinjen, og skub derefter nedad med tre fingre.

Du fjerner notifikationsskærmen ved at udføre en zigzagbevægelse med to fingre (flyt hurtigt to fingre frem og tilbage tre gange).

Få oplysninger i statuslinjen læst op

  1. Tryk på statuslinjen øverst på skærmen.

  2. Skub til venstre eller til højre for at høre klokkeslæt, batteristatus, Wi-Fi-signalstyrke m.m.

Flyt rundt på apps på hjemmeskærmen

Gør et af følgende:

  • Træk og anbring: Tryk på et symbol på hjemmeskærmen, tryk to gange, og hold fingeren på skærmen, indtil du hører tre stigende toner. Emnets relative placering beskrives, mens du trækker. Løft fingeren, når symbolet er på den nye placering. Træk symbolet til kanten af skærmen for at flytte det til en anden hjemmeskærm.

  • Flyttehandlinger: Tryk på en app, og skub ned for at høre de tilgængelige handlinger. Når du hører “Redigeringsfunktion”, skal du trykke to gange for at begynde at flytte rundt på apps. Find den app, du vil flytte, skub ned til handlingen Flyt, og tryk to gange. Flyt VoiceOver-markøren til den nye destination for denne app, og vælg mellem de tilgængelige handlinger: Annuller flyt, Opret ny mappe, Føj til mappe, Flyt før eller Flyt efter.

Når du er færdig, skal du trykke på OK og derefter trykke to gange.

Søg fra hjemmeskærmen

  1. Tryk hvor som helst på hjemmeskærmen uden for statuslinjen.

  2. Skub ned med tre fingre.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.