Animer beskeder på iPad

I appen Beskeder , kan du animere en enkelt besked med en bobleeffekt eller fylde hele samtalen med en fuldskærmseffekt (f.eks. balloner eller konfetti). Du kan sende Digital Touch-beskeder, og på understøttede modeller kan du sende animerede Memoji-beskeder, der optager din stemme og afspejler dine ansigtsudtryk.

Du skal have iMessage for at sende og modtage beskedeffekter.

En Messages-samtale med boble- og fuldskærmseffekter samt animationer: Digital Touch og en håndskrevet besked.

Animer beskedboblen

Brug effekter til at animere beskedboblen: Du kan sende en besked, så den ser ud til at springe frem, med effekten Kraft eller Høj eller bruge Blid, så den ankommer dæmpet. Du kan endda sende en personlig besked med Usynligt blæk, så den forbliver sløret, indtil modtageren skubber for at vise den.

  1. Åbn appen Beskeder på din iPad.

  2. I en ny eller eksisterende samtale kan du skrive en besked eller indsætte et billede eller et link.

  3. Hold en finger på knappen Send, og tryk derefter på de grå prikker for at se eksempler på forskellige bobleeffekter.

  4. Tryk på knappen Send med effekt for at sende beskeden med effekten eller på knappen Annuller effekt for at annullere effekten og vende tilbage til din besked.

Animer effekter på fuld skærm

Du kan sende beskeder med effekter på fuld skærm, f.eks. livlige lasere, et spotlys i bevægelse eller bobler med ekko, der afspilles, når modtageren får din besked.

  1. Åbn appen Beskeder på din iPad.

  2. I en ny eller eksisterende samtale kan du skrive en besked eller indsætte et foto eller en Memoji.

  3. Hold en finger på knappen Send, og tryk derefter på Skærm.

  4. Skub mod venstre for at se eksempler på forskellige skærmeffekter.

  5. Tryk på knappen Send med effekt for at sende beskeden eller på knappen Luk for at annullere effekten og vende tilbage til din besked.

Beskeder bruger automatisk følgende skærmeffekter ved bestemte tekster:

  • Balloner ved “Tillykke med fødselsdagen”

  • Konfetti ved “Tillykke”

  • Fyrværkeri ved “Godt nytår”

Send animerede Memoji-figurer eller Memoji-optagelser

understøttede modeller kan du sende Memoji-beskeder, der optager din stemme og afspejler dine ansigtsudtryk.

  1. Åbn appen Beskeder på din iPad.

  2. Start en ny besked, eller åbn en samtale, tryk på knappen Apps, tryk på Memoji, og skub og tryk for at vælge en Memoji.

  3. Tryk på knappen Optag for at optage dine ansigtsudtryk og din stemme, og tryk derefter på knappen Optagelse for at stoppe.

    Tryk på Vis igen for at gennemse din besked.

  4. Tryk på knappen Send optagelse for at sende din besked eller på knappen Slet optagelse for at annullere.

Du kan også tage et foto eller en video af dig selv som en Memoji, dekorere den med stickere og derefter sende den. Eller du kan blive til en Memoji i en FaceTime-samtale.

Send en Digital Touch-effekt

Du kan sende animerede skitser, tryk, kys, hjerteslag og meget mere alene eller som en effekt på et foto eller i en video.

  1. Åbn appen Beskeder på din iPad.

  2. Tryk på knappen Apps, skub op eller tryk på Mere, og tryk derefter på Digital Touch.

  3. Gør et af følgende:

    • Send en animeret bevægelse: Tryk eller hold nede med en eller to fingre. Din bevægelse sendes automatisk, når du færdiggør den.

      Hold en finger på farveprikken for at vælge en farve til tryk med en finger.

      Bemærk: Hvis du har et Apple Watch eller en anden sensor, der registrerer data om hjerteslag, vil Beskeder måske bruge de registrerede data, når du holder to fingre nede for at sende et hjerteslag.

    • Send en animeret tegning: Tegn med en finger.

      Du kan skifte farve og tegne videre.

    • Føj en effekt til et nyt billede: Tryk på knappen Kamera, og tryk derefter på knappen Tag billede for at tage et foto eller knappen Optag video for at optage en video.

      Tryk på knappen Tilbage til eksempel for at tage et nyt foto eller optage en ny video eller for at slette det, du tegnede på dit eksempel.

  4. Tryk på knappen Send for at sende din tegning eller dit billede, eller tryk på knappen Luk for at slette den.

Se Send en håndskrevet besked eller tegning, hvis du vil sende en animeret krusedulle på en hvid baggrund.

Send en håndskrevet besked eller tegning

Brug din finger til at skrive en besked eller lave en tegning. Modtagerne kan se, hvad du har skrevet eller tegnet, da det bliver genskabt foran deres øjne.

  1. Åbn appen Beskeder på din iPad.

  2. Vend iPad om på siden under en samtale.

  3. Tryk på tasten Håndskrift på tastaturet.

  4. Skriv en besked med fingeren, eller vælg en gemt besked nederst, og tryk derefter på OK.

  5. Tryk på knappen Send for at sende din besked eller på knappen Fjern for at annullere.

    Lærredet, hvor du kan skrive en håndskrevet besked. Nederst til venstre er der en knap, hvor du kan se gemte beskeder, og nederst til højre er der en knap til at vise tastaturet.

Når du har oprettet og sendt en håndskrevet besked, vises beskeden nederst på skærmen Håndskrift. Tryk på den gemte besked for at bruge den igen. Hold en finger på den gemte besked, indtil den begynder at vrikke, og tryk derefter på knappen Slet for at slette den.

Se Send en Digital Touch-effekt, hvis du vil sende en krusedulle på en sort baggrund.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.