Stop eller reducer bevægelse på skærmen på iPad

Hvis du ikke vil have visuel bevægelse på skærmen på din iPad, kan du stoppe eller reducere visse skærmelementers bevægelse, f.eks.:

  • Parallakseeffekten for baggrunden, apps og advarsler

  • Skærmovergange

  • Siri-animationer

  • Automatisk færdiggørelse af skrivning

  • Animeret fuld skærm og bobleeffekter i appen Beskeder

  • Animerede billeder på nettet og i apps.

  1. Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Bevægelse.

  2. Disse indstillinger stopper eller reducerer bevægelse:

    • Reducer bevægelse: Slå til. (Når den er slået fra, animeres flere emner i brugergrænsefladen, såsom symbolers parallakseeffekt).

    • Autoafspil beskedeffekter: Slå fra. (Når den er slået til, afspiller appen Beskeder automatisk effekter på fuld skærm. Hvis du slår denne indstilling fra, kan du stadig afspille effekter manuelt ved at trykke på Afspil igen under beskedboblen).

    • Autoafspil videoeksempler: Slå fra. (Når den er slået til, kan apps som f.eks. App Store automatisk afspille videoeksempler).

    • Autoafspil animerede billeder: Slå fra. (Når den er slået til, afspilles hurtige, animerede billeder og emner, som bevæger sig, f.eks. GIF’er, automatisk i Beskeder og Safari).

    • Dæmp blinkende lys: Slå til. (Medier på skærmen dæmpes automatisk, når der registreres blinkende lys eller blitzeffekter).

    • Begræns billedfrekvens: Slå til. (På modeller med ProMotion-skærmteknologi begrænser dette skærmens maksimale billedfrekvens til 60 billeder pr. sekund.

Se Tilpas visuelle tilgængelighedsindstillinger for bestemte apps på iPad, hvis du vil anvende disse effekter i bestemte apps.

Vigtigt: iPad bruger en algoritme på enheden til at registrere blinkende lys i understøttet videoindhold og dæmper automatisk de blinkende lys på iPad i realtid. Du bør ikke stole på bevægelsesindstillingerne i situationer, hvor du kan komme til skade, i risikobetonede situationer eller til behandling af sygdomme.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.