Indstilling af Find på alle enheder

Brug nedenstående ressourcer til at indstille appen Find. Del din lokalitet med venner og familie, og føj iPhone, iPad, Mac, Apple Watch, AirPods, Beats-hovedtelefoner, AirTags og genstande fra tredjeparter til Find.

Du kan læse mere om, hvordan du finder venner, familie, enheder og genstande, i Hvad du kan finde med Find på enkelte enheder.

Del din lokalitet med Find

Når du deler din lokalitet med venner og familie, kan du bede om at se deres lokaliteter i appen Find. Du kan bruge din iPhone eller iPad til at dele din lokalitet.

Du kan finde hjælp til indstilling på følgende sider:

Indstilling af iPhone, iPad, Mac eller Apple Watch

Hvis du vil indstille Find på din iPhone, iPad, Mac eller dit Apple Watch, skal du logge ind på din Apple-konto på enheden, slå lokalitetsdeling til og aktivere Find min [enhed]. Du skal indstille Find, inden enheden bliver mistet.

Når du indstiller din iPhone, iPad, Mac eller dit Apple Watch, bliver Aktiveringslås slået til for at hjælpe med at beskytte din enhed. Du kan bruge Find til at se enhedens lokalitet på et kort, afspille en lyd på enheden, slå funktionen Mistet til og endda slette enheden eksternt.

Du kan finde hjælp til indstilling på følgende sider:

Indstilling af AirPods eller Beats-hovedtelefoner

Hvis du danner par mellem dine AirPods eller Beats-hovedtelefoner og din iPhone eller iPad, vises de på listen Enheder i appen Find. Du kan bruge Find til at finde eller afspille en lyd på dem. Hvis dine AirPods understøtter Find-netværket, kan du også markere dem som mistet.

Bemærk: Hvis du danner par mellem dine AirPods eller Beats-hovedtelefoner og din iPhone eller iPad, mens enheden ikke har forbindelse til et datanetværk (f.eks. 3G, 4G, LTE eller Wi-Fi), har du muligvis ikke adgang til alle Find-funktionerne.

Du kan finde flere oplysninger på følgende sider:

Indstil en understøttet iPhone-kortholder med MagSafe

Hvis din iPhone-kortholder med MagSafe understøtter Find, kan du knytte den til din Apple-konto, så du kan se dens seneste kendte lokalitet i appen Find. Du kan også markere den som mistet.

Du kan finde hjælp til opsætning i Føj din iPhone-kortholder med MagSafe til Find på iPhone i Brugerhåndbog til iPhone.

Indstilling af AirTag eller en genstand fra en tredjepart

Når du registrerer et AirTag eller en genstand fra en tredjepart med din Apple-konto, kan du se genstandens lokalitet på et kort, afspille en lyd på den (hvis relevant) og markere den som mistet. Du kan bruge din iPhone eller iPad til at registrere en genstand.

Du kan finde hjælp til indstilling på følgende sider:

Indstilling af et familiemedlems enhed

Hvis du er medlem af en familiedelingsgruppe, kan du bruge Find som en hjælp til at finde og beskytte familiemedlemmers enheder. Deres enheder vises under dine på listen Enheder i Find.

Hvert enkelte familiemedlem skal indstille sine enheder til at dele deres lokaliteter med andre familiemedlemmer. Se Apple-supportartiklen Deling af lokalitet med din familie.

Du kan ikke føje venners enheder til listen Enheder. Venner, der mister en enhed, kan gå til icloud.com/find og logge ind på deres Apple-konto.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.