Tilføj et e-maildomæne, du allerede ejer, i iCloud Mail på iCloud.com

Hvis du opgraderer til iCloud+, kan du føje et tilpasset domænenavn, du allerede ejer, til iCloud og bruge det med iCloud Mail. Du kan også købe et nyt domæne. Se Køb et nyt e-maildomæne, og tilføj det i iCloud Mail på iCloud.com.

Du kan have op til fem aktive tilpassede domæner konfigureret med iCloud Mail.

Bemærk: Tilpassede e-maildomæner er ikke tilgængelige i alle lande og områder.

Sådan forbereder du dig

Sådan tilføjer du et domæne, du ejer

Når du tilføjer et tilpasset domæne, du allerede ejer, skal du udføre følgende trin:

Trin 1: Indtast domænenavnet, og vælg, om du vil dele det med venner eller familiemedlemmer.

Trin 2: Hvis du har eksisterende e-mailadresser for domænet, skal du tilføje og tildele dem.

Trin 3: Opdater dine poster hos din domæneregistrator, enten manuelt eller automatisk, ved at logge på.

Trin 4: Indstil domænet, vælg din standard-e-mailadresse, og importer e-mails fra din tidligere udbyder (valgfrit).

Trin 1: Indtast detaljerne om domænet

  1. Gå til icloud.com/icloudplus, log ind på din Apple-konto (om nødvendigt), og vælg derefter Tilpasset e-maildomæne.

    Tip: Hvis du allerede er på iCloud.com, kan du også vælge knappen Appstarter på værktøjslinjen og derefter vælge Tilpasset e-maildomæne.

  2. Vælg "Tilføj et domæne, som du ejer".

    Bemærk: Hvis du allerede har tilføjet mindst ét domæne, skal du muligvis rulle ned, før du kan se "Tilføj et domæne, som du ejer".

  3. Vælg, hvem der skal kunne bruge domænet:

    • Kun dig: Vælg denne mulighed, hvis du er den eneste person, som vil gøre brug af domænet.

    • Dig og andre personer: Vælg denne mulighed, hvis du ønsker at dele domænet med venner eller familiemedlemmer. Under opsætningen kan du konfigurere e-mailadresser for hver person.

  4. Indtast domænenavnet, og vælg derefter Fortsæt.

Trin 2: Tilføj personer, og indtast eksisterende e-mailadresser

Tilføj de personer, du ønsker at dele domænet med (hvis relevant), og indtast de e-mailadresser, du allerede bruger sammen med domænenavnet. (Du kan oprette nye e-mailadresser, når du har indstillet domænet).

  1. Vælg, hvem du vil dele domænet med. Gør et af følgende:

    • Tilføj en person: Vælg Tilføj personer. Indtast telefonnummeret eller e-mailadressen for den person, du ønsker at tilføje, og vælg så Fortsæt.

      Du kan dele domænet med op til fem andre personer. Hvis du tilføjer en person, som ikke er en del af din familiedelingsgruppe, skal personen acceptere invitationen, før vedkommende føjes til domænet.

    • Fjern en person: Vælg knappen Fjern, og vælg derefter Fjern.

    Bemærk: Hvis du er en del af en familiedelingsgruppe, tilføjes dine familiedelingsmedlemmer automatisk. Hvis du ikke ønsker at dele domænet med dem, kan du fjerne dem.

  2. Tilføj en eksisterende e-mailadresse. Find den person, som e-mailadressen tilhører, og indtast derefter e-mailadressen i feltet under personens navn.

    Hvis der ikke er eksisterende e-mailadresser tilknyttet dette domæne, skal du vælge "Ingen e-mailadresser" og gå til Trin 3: Opdater posterne hos din domæneregistrator.

  3. Hvis du vil føje en ekstra e-mailadresse til en person, skal du vælge knappen Tilføj. Indtast den ekstra adresse i det felt, der vises.

    Hver person kan højst have tre aktive e-mailadresser for et domæne.

  4. Når du har tilføjet alle eksisterende adresser, skal du vælge "Tilføj e-mailadresse(r)".

    Der sendes en bekræftelses-e-mail til hver af de e-mailadresser, du har tilføjet. Du kan se bekræftelsesstatus for de enkelte e-mailadresser under adressen. Vælg om nødvendigt Send bekræftelses-e-mails igen for at sende e-mailen igen til alle afventende adresser.

Du kan ikke tilføje en e-mailadresse, hvis du eller en anden bruger den med en anden Apple-konto. Hvis du vil tilføje den pågældende e-mailadresse, skal den anden Apple-konto holde op med at bruge den. Se Apple-supportartiklen Skift din Apple-kontos primære e-mailadresse.

Bemærk: Når du har tilføjet en tilpasset domæneadresse i iCloud Mail, kan du ikke bruge den til at logge ind på din Apple-konto, heller ikke hvis du sletter den senere.

Trin 3: Opdater posterne hos din domæneregistrator

Afhængigt af domænet skal du muligvis logge ind hos din domæneregistrator for at opdatere posterne automatisk. Ellers skal du opdatere dine DNS-poster manuelt.

Trin 4: Afslut indstillingen af domænet

  1. Vælg "Afslut indstilling", og følg instruktionerne på skærmen.

  2. Vælg en standard-e-mailadresse, du vil bruge, når du sender iCloud-e-mail. Du kan ændre dette når som helst under Mail-indstillinger på iCloud.com Se Vælg en standard-e-mailadresse at sende e-mails fra på iCloud.com.

  3. Hvis du vil importere eksisterende e-mails fra din tidligere e-mailudbyder til iCloud Mail (ikke tilgængeligt for alle udbydere), skal du vælge "Importer nu" og derefter følge instruktionerne på skærmen for at logge ind på din tidligere e-mailkonto.

    Det kan tage lidt tid at importere alle dine e-mails. De vises i en mappe i iCloud Mail med navnet på din e-mailadresse. Hvis din e-mail var organiseret i flere mapper på din tidligere e-mailkonto, vises disse mapper i den nye mappe.

    Du kan også importere e-mails senere.

    Vigtigt: Kontroller, at du har nok iCloud-lagringsplads til at importere alle dine e-mails. Se Tjek din iCloud-lagringsplads på iCloud.com.

Du kan nu bruge adresserne for dit tilpassede domæne til at sende og modtage e-mail på iCloud.com og på en hvilken som helst Apple-enhed, hvor Mail er slået til i iCloud-indstillinger. Se Indstil iCloud Mail på alle dine enheder.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.