Indstil en advarsel for en kalenderbegivenhed på iCloud.com

Du kan indstille en advarsel for en begivenhed i Kalender på iCloud.com. Hvis du vil modtage en advarsel for en kalenderbegivenhed, skal du være logget ind på din Apple-konto på iCloud.com, når advarslen aktiveres.

Bemærk: Du skal være på en tablet eller en computer for at bruge Kalender på iCloud.com.

Opret en advarsel for en begivenhed

  1. Gå til icloud.com/calendar, og log ind på din Apple-konto (om nødvendigt).

  2. Tryk eller dobbeltklik på begivenheden for at åbne den (hvis den ikke allerede er åben).

  3. Gør et af følgende:

    • Indstil en advarsel: Vælg lokalmenuen Advarsel, og vælg en af mulighederne.

      Vælg Ingen for at fjerne en advarsel.

    • Indstil en anden advarsel: Vælg lokalmenuen 2. advarsel, og vælg en indstilling.

  4. Vælg Gem.

Indstil en standardpåmindelse for nye begivenheder

  1. Gå til icloud.com/calendar, og log ind på din Apple-konto (om nødvendigt).

  2. Vælg menuen Handlinger øverst i indholdsoversigten, og vælg derefter Indstillinger.

  3. Vælg Begivenheder, vælg lokalmenuen Standardadvarsel, og vælg derefter en indstilling.

  4. Vælg knappen Luk.

Hvis du ikke modtager advarsler, skal du kontrollere, om du har indstillet advarslen korrekt, og om du er logget ind på din Apple-konto på iCloud.com. Hvis du ikke er logget ind, kan du stadig modtage advarsler på alle enheder, hvor Kalendere er slået til i iCloud-indstillingerne.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.