Læs e-mails i Mail på iCloud.com

Du kan se e-mails, der er sendt til din @icloud.com-e-mailadresse og aliasser, i Mail på iCloud.com. Hvis du har iCloud+, kan du også se e-mails, der er sendt til dine adresser for tilpassede e-maildomæner.

Bemærk: Tilpassede e-maildomæner er ikke tilgængelige i alle lande og områder.

Læs en e-mail

  1. Gå til icloud.com/mail, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).

  2. Vælg Indbakke på listen over postkasser.

    Hvis du vil se en liste over e-mails i en anden e-mailmappe, skal du vælge den pågældende mappe i stedet. Vælg f.eks. Sendt for at se en liste over de e-mails, du har sendt.

  3. Vælg e-mailen på din e-mailliste.

På e-maillisten er e-mails mærket med følgende symboler:

Symbol

Beskrivelse

Blå cirkel

En e-mail er ulæst.

Papirclips

En e-mail indeholder et bilag. Se Download e-mailbilag fra Mail på iCloud.com.

Pilen Svar

En e-mail, du har besvaret. Se Besvar, eller videresend e-mails i Mail på iCloud.com.

Pilen Videresend

En e-mail, du har videresendt. Se Besvar, eller videresend e-mails i Mail på iCloud.com.

Orange flag

En e-mail, du har markeret med flag. Se Søg efter og filtrer e-mails, samt marker dem med flag i Mail på iCloud.com.

Tjek for nye e-mails

Dine e-mails opdateres automatisk, men du kan også opdatere dine beskeder manuelt.

  1. Gå til icloud.com/mail, og log ind på din Apple-konto (om nødvendigt).

  2. Vælg knappen Opdater øverst på listen over postkasser.

Marker en e-mail som ulæst

  1. Gå til icloud.com/mail, og log ind på din Apple-konto (om nødvendigt).

  2. Vælg den eller de e-mails, du vil markere som ulæst på e-maillisten:

    • På en telefon eller en tablet: Tryk på Rediger øverst i e-maillisten, og tryk derefter på den åbne cirkel ud for den eller de pågældende e-mails.

    • På en computer: Klik på e-mailen. Hvis du vil vælge flere e-mails, skal du Kommando-klikke (på en Mac) eller Ctrl-klikke (på en Windows-enhed) på e-mailsene.

  3. Vælg Marker eller knappen Mere, og vælg derefter Marker som ulæst.

Tip: Hvis du bruger en computer, kan du også holde markøren over en e-mail på e-maillisten, klikke på knappen for menuen Hurtig handling og derefter vælge Marker som ulæst.

Vis antallet af ulæste beskeder på symbolet for appen Mail

Hvis kategorier er slået til, afspejler tallet på mærket for appen Mail antallet af ulæste beskeder i kategorien Primær. Du kan vælge at få vist det samlede antal ulæste beskeder i alle kategorier i stedet.

På iCloud.com-startsiden er Appstarter åben, og symbolet for appen Mail har et mærke med tallet tre.
  1. Gå til icloud.com/mail, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).

  2. Vælg knappen Indstillinger øverst på listen over postkasser, og vælg Indstillinger.

  3. Vælg Kategorier i indholdsoversigten, gå til Antal etiketter, og vælg derefter Alle ulæste beskeder.

Hvis du ikke kan læse en e-mail, fordi den er krypteret, kan du åbne den fra en af dine godkendte enheder. Se Hvad er digitalt signeret og krypteret e-mail?

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.