Gendan kontakter, der er gemt i iCloud, på iCloud.com

Du kan gendanne dine kontakter fra en tidligere version, der automatisk er blevet arkiveret i iCloud. Du kan f.eks. gendanne en tidligere version af dine kontakter for at gendanne nogle, der blev slettet ved en fejl.

Når du gendanner en tidligere version, arkiveres din aktuelle version først i iCloud, så du har mulighed for at fortryde og gå tilbage til den.

Bemærk: Du skal være på en tablet eller en computer for at bruge Kontakter på iCloud.com.

  1. Gå til icloud.com/contacts, og log ind på din Apple‑konto (om nødvendigt).

  2. Vælg knappen Appstarter på værktøjslinjen, og vælg derefter Datagendannelse.

  3. Vælg Gendan kontakter.

    Tilgængelige versioner er angivet efter den dato og det klokkeslæt, hvor de blev arkiveret.

    Bemærk: Hvis du for nylig har slettet en kontakt, som du vil gendanne, enten på iCloud.com eller på din enhed, kan der gå op til 24 timer, før arkivet vises.

  4. Til højre for den version, du vil gendanne, skal du vælge Gendan.

    Der kan være flere versioner, end der kan vises. Rul for at se dem alle.

    Bemærk: Vent, indtil iCloud er færdig med at gendanne dine kontakter, inden du foretager ændringer af dem. Under gendannelsesprocessen vil ingen af de ændringer, du laver, blive gemt.

De gendannede kontakter og kontaktlister vises på alle dine enheder, hvor Kontakter er slået til i iCloud-indstillingerne.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.