Indstilling af iCloud til Apple Books på alle enheder

Du kan bruge iCloud med Apple Books på din iPhone, iPad, og Mac. Du kan finde en oversigt over, hvad du kan foretage dig med iCloud, i Hold dit Apple Books-bibliotek og indstillinger opdateret med iCloud.

Bemærk: Sørg for, at du er logget ind på den samme Apple-konto på hver enhed. Hvis du ikke er logget ind på din Apple-konto på en enhed, eller funktionen Apple Books er slået fra på enheden, kan du ikke få adgang til det indhold, der er lagret på iCloud, på den enhed.

Indstilling af iCloud til Apple Books på iPhone eller iPad

  1. På din iPhone eller iPad skal du gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud.

  2. Sørg for, at iCloud Drive er slået til. Hvis det ikke er slået til, skal du trykke på Drive (eller iCloud Drive) og derefter synkronisere denne [enhed].

  3. Tryk på Se alle eller Vis alle, og slå derefter Bøger til.

  4. Gør et af følgende:

    • iOS 18, iPadOS 18 eller nyere: Gå til Indstillinger > Apps > Bøger, og slå derefter Hjem og iCloud Drive til.

    • iOS 17, iPadOS 17 eller tidligere: Gå til Indstillinger > Bøger, og slå derefter Læser nu og iCloud Drive til.

  5. Hvis du vil se bøger og andre oplysninger, der er lagret i iCloud, skal du åbne appen Apple Books. Du skal downloade bøger, du har købt på andre enheder, hvis du ønsker at se dem på din iPhone eller iPad.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan bruge Apple Books på din iPhone eller iPad, på de følgende sider:

Indstilling af iCloud til Apple Books på Mac

  1. På din Mac skal du vælge Apple-menuen  > Systemindstillinger og derefter klikke på dit navn øverst i indholdsoversigten.

    Hvis du ikke kan se dit navn, skal du klikke på “Log ind”, skrive e-mailadressen eller telefonnummeret til din Apple-konto og derefter skrive din adgangskode.

  2. Klik på iCloud, klik på Drive (eller iCloud Drive), og gør derefter et af følgende:

    • macOS 13.3 eller nyere: Slå Synkroniser denne Mac til. Klik på Apps, der synkroniseres til iCloud Drive, og slå derefter Bøger til.

    • macOS 13 til 13.2: Klik på Slå til. Klik på knappen Indstillinger, og vælg derefter Bøger.

  3. I appen Bøger skal du vælge Bøger -> Indstillinger, klikke på Generelt og derefter vælge Læser nu og "Samlinger, bogmærker og markeringer".

  4. Hvis du vil se bøger og andre oplysninger, der er lagret i iCloud, skal du åbne appen Bøger. Du skal downloade bøger, du har købt på andre enheder, hvis du ønsker at se dem på din Mac.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.