Brug AirPlay til at streame lyd og video til Apple TV 4K

Du kan bruge AirPlay til at afspille video eller lyd fra iPhone eller iPad på Apple TV 4K eller vise Mac-, iPhone- eller iPad-skærmen på Apple TV 4K.

Bemærk: Før du kan streame indhold fra en Mac, iPhone eller iPad til Apple TV 4K, skal Apple TV 4K og den delte enhed muligvis begge have forbindelse til samme Wi-Fi-netværk.

Stream fra iPhone eller iPad til Apple TV 4K

Gør et af følgende:

  • Dubler iPhone- eller iPad-skærmen: Skub for at åbne Kontrolcenter på iPhone eller iPad, tryk på knappen Skærmdublering, og vælg Apple TV 4K på listen over AirPlay-enheder. Når du vil slutte skærmdublering, skal du sørge for, at Kontrolcenter er åbent på enheden, trykke på knappen Skærmdublering og derefter trykke på Stop skærmdublering.

  • Stream video fra iPhone eller iPad: Start afspilning af video på iPhone eller iPad, tryk på knappen AirPlay i videovinduet, og vælg derefter dit Apple TV 4K på listen over AirPlay-enheder. Hvis du vil stoppe streamingen, skal du trykke på knappen AirPlay øverst på skærmen og vælge Afspil på [iPhone eller iPad].

    Bemærk: Hvis du har Apple TV 4K og en iPhone eller iPad, der understøtter 4K HDR-video, streames dine videoer fra appen Fotos i fuld 4K HDR-opløsning.

  • Stream lyd fra iPhone eller iPad: Skub på iPhone eller iPad for at åbne Kontrolcenter, tryk på knappen Lydindstillinger, vælg Apple TV 4K på listen over enheder, og tryk derefter på knappen Afspil/pause (hvis lyden ikke allerede afspilles).

    Tip: Du kan også begynde at streame direkte fra appen Musik på iPhone eller iPad ved at trykke på knappen Lydindstillinger og derefter vælge Apple TV 4K på listen over enheder.

Se, hvilke enheder der kan bruge AirPlay til at streame til Apple TV 4K, ved at gå til Indstillinger Apple TV 4K og gå til Fjernbetjeninger og enheder > Appen Remote og enheder. Fjern en enhed fra listen ved at vælge enheden og derefter vælge Glem denne enhed.

Dubler en Mac-skærm på Apple TV 4K

Gør et af følgende på Mac:

  • Klik på en Mac med macOS Big Sur eller en nyere version på statusmenuen for Kontrolcenter på menulinen for at åbne Kontrolcenter, klikke på knappen Skærmdublering og derefter vælge det Apple TV 4K, du vil bruge. Hvis du vil stoppe skærmdubleringen, skal du klikke på statusmenuen for Kontrolcenter for at åbne Kontrolcenter, klikke på knappen Skærmdublering og derefter klikke på navnet på Apple TV 4K.

  • På en Mac med macOS Catalina eller en tidligere version skal du klikke på knappen AirPlay på menulinjen og derefter vælge det Apple TV 4K, du vil bruge. Hvis du vil stoppe skærmdubleringen, skal du klikke på knappen AirPlay på menulinjen og derefter vælge Slå AirPlay fra.

Stream lyd fra Mac til Apple TV 4K

  • Klik på symbolet for lyd på menulinjen på Mac, og vælg derefter navnet på Apple TV 4K.

Hvis det streamede indhold ser beskåret ud på Apple TV 4K, skal du gå til Indstillinger Apple TV 4K, gå til AirPlay og Apple Hjem og derefter vælge Underscan på AirPlay-skærm for at slå funktionen til. Slå indstillingen fra, hvis der vises sorte rammer omkring billedet.

Nogle funktioner og noget indhold er ikke tilgængeligt i alle lande eller områder eller på alle Apple TV-hardwaremodeller.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.