Installer eller slet apps på Apple TV 4K

Du kan finde et bredt udvalg af apps til installering i App Store på Apple TV 4K. Hvis du ikke længere har brug for an app, som du har installeret, kan du slette eller fjerne den.

Installer en app

Når du finder en app, du vil have, ved at gennemse App Store eller søge med Siri, kan du hente den i App Store.

  • På hjemmeskærmen på Apple TV 4K skal du gå til App Store , navigere til en app og vælge Køb eller Hent (hvis det er en gratis app).

Bemærk: Hvis du ser Installer, har du allerede købt appen og kan hente den igen gratis. Hvis du ser Åbn, er appen allerede installeret. Vælg Åbn for at starte appen.

Slet eller fjern en app

  1. På hjemmeskærmen på Apple TV 4K skal du navigere til den app, du vil slette, og holde en finger midt på klikfeltet eller berøringsoverfladen på fjernbetjeningen.

  2. Vælg Slet app, og vælg derefter Slet eller Fjern.

    Når du fjerner en app, fjernes den fra hjemmeskærmen for at frigøre lagringsplads, men den bevarer dataene i tilfælde af, at du installerer den igen.

    Når du sletter en app, slettes alle dens data også. Du kan gratis hente alle de apps igen, som du har købt i App Store, men data i dem gendannes måske ikke.

Bemærk: Nogle apps og indholdsudbydere kræver, at du logger ind, før du bruger dem. Følg instruktionerne på skærmen, når du åbner appen for at logge ind eller indstille en konto.

Nogle funktioner og noget indhold er ikke tilgængeligt i alle lande eller områder eller på alle Apple TV-hardwaremodeller.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.