Find og hent spil på Apple TV 4K

I appen Arcade på Apple TV 4K kan du gennemse populære spil, søge efter bestemte spil og hente spil, som du vil spille.

Bemærk: Apple Arcade kræver et abonnement.

Gennemse spil efter kategori

  1. Gå til appen Arcade Apple TV 4K.

  2. Gør et af følgende:

    • Naviger til venstre og højre i den øverste række for at se udvalgte spil.

    • Rul ned for at se kategorirækkerne, og naviger derefter til venstre eller højre for at se tilgængelige indstillinger.

      Tip: Hvis du spiller Apple Arcade-spil på en anden enhed, kan du finde spillene i rækken Fortsæt med at spille i Apple Arcade, så længe du er logget ind på Game Center.

    • Rul til bunden af skærmen, og vælg Se alle spil, og sorter eller filtrer derefter resultaterne.

  3. Vælg et spil for at se beskrivelsen, eksempler, vurderinger og relaterede spil og valg til overførsel.

Søg efter spil

  1. Gå til appen Arcade Apple TV 4K.

  2. Vælg knappen Søg i det øverste højre hjørne.

  3. Gør et af følgende:

    • Naviger ned for at gennemse populære spil.

    • Indtast et søgeudtryk i feltet.

  4. Vælg et spil for at se beskrivelsen, eksempler, vurderinger og relaterede spil og valg til overførsel.

Hent et spil

  1. Gå til appen Arcade Apple TV 4K.

  2. Vælg det spil, du vil hente, og vælg derefter Hent.

    Spillet hentes, og spillets symbol vises på hjemmeskærmen sammen med en statusindikator.

    Bemærk: De fleste spil i Apple Arcade kræver en Bluetooth®-controller eller andet tilbehør fra en tredjepart (sælges separat). På spillets side kan du se, om en controller er valgfri eller kræves. Se Brug en controller på Apple TV 4K.

Tip: Hvis du bruger Familiedeling, kan du også bruge din iPhone eller iPad til at begrænse de spil, dine familiemedlemmer kan købe – herunder slå Spørg før køb til, så dine børn kun kan købe emner med en af forældrenes godkendelse. Se Indstil børnesikring med Familiedeling på iPhone i Brugerhåndbog til iPhone.

Nogle funktioner og noget indhold er ikke tilgængeligt i alle lande eller områder eller på alle Apple TV-hardwaremodeller.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.