Skift størrelse på rækker og kolonner i Numbers på iPhone

Du kan ændre bredden på valgte kolonner og højden på valgte rækker i en tabel, og du kan ændre størrelsen på alle rækker og kolonner på en gang.

Bemærk: Du kan ikke ændre bredden eller højden på enkelte celler.

Skift størrelse på rækker og kolonner

  1. Gå til appen Numbers på din iPhone.

  2. Åbn et regneark, og tryk på tabellen.

  3. Gør et af følgende:

    • Skift størrelse på en række eller en kolonne: Tryk på tallet eller bogstavet til rækken eller kolonnen, og træk derefter knappen Skift størrelse på kolonne for at ændre størrelsen.

    • Skift størrelse på alle rækker eller kolonner: Tryk på tabelhåndtaget i øverste venstre hjørne af tabellen, og træk derefter en blå prik på tabellens nederste kant for at skifte størrelse på rækker, træk prikken på tabellens højre kant for at skifte størrelse på kolonner, eller træk prikken i nederste højre hjørne for at skifte størrelse på både rækker og kolonner.

Bemærk: Hvis cellernes indhold ikke længere passer i cellerne, efter at du har skiftet størrelse på en række eller kolonne, skal du trykke på tabellen, trykke på rækkenummeret eller kolonnebogstavet, trykke på handlingsknappen til rækker eller handlingsknappen til kolonner i nederste højre hjørne af skærmen og derefter trykke på Tilpas til indhold.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.