Flyt et Numbers-regneark på iPhone

Du kan flytte et regneark til en anden placering, også til en anden mappe eller til en server, eller fra iCloud til din iPhone eller iPad og omvendt.

  1. Åbn Numbers. Hvis et regneark allerede er åbent, skal du trykke på knappen Tilbage i øverste venstre hjørne for at se alle dine regneark i dokumentadministrationen.

  2. Tryk på Gennemse eller Delt nederst på skærmen, tryk på knappen Mere, tryk på Vælg, og tryk derefter på regnearket, du vil flytte (der vises et hak).

    Hvis du ikke kan se regnearket, du vil flytte, kan du prøve at søge efter det. Se Find et regneark i Numbers på iPhone.

  3. Tryk på mappeknappen nederst på skærmen, og tryk derefter på den mappe eller anden placering, du vil flytte regnearket til.

  4. Tryk på Flyt i øverste højre hjørne.

Hvis det regneark, du vil flytte, er åbent, kan du også trykke på knappen Mereværktøjslinjen, trykke på Flyt og derefter vælge en ny placering (eller oprette en ny mappe). Tryk på Flyt, når du er færdig.

Hvis du er ejer af et delt regneark og bruger iCloud Drive på en enhed med en ældre version af iOS eller macOS, kan linket holde op med at fungere, hvis du flytter regnearket til en anden placering, og regnearket kan derfor blive utilgængeligt for deltagerne.

Tip: Du flytter et regneark til en mappe i nærheden (på samme placering i dokumentadministrationen) ved at holde en finger på regnearket og trække det til mappen, når det ser ud til at blive løftet opad.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.