Optag og rediger fotos eller videoer i Beskeder på iPad

Du kan optage fotos og videoer direkte i appen Beskeder. Du kan også ændre billederne og videoerne, før du sender dem, ved at redigere dem og tilføje markeringer og effekter.

Bemærk: Din operatør har måske indstillet en grænse for størrelsen på bilag. iPad kan om nødvendigt komprimere foto- og videobilag.

Billedredigering i Beskeder.

Optag og rediger et nyt foto eller en ny video

  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. Åbn en samtale, eller start en ny samtale, tryk på knappen Apps, og tryk derefter på Kamera.

  3. Du ændrer kamerafunktion ved at trykke på Slowmotion, Video, Foto, Kvadrat eller Panorama. (Du skal muligvis skubbe op eller ned).

  4. Du kan føje kameraeffekter til dit foto eller din video – såsom filtre, stickere, etiketter og figurer – ved at trykke på knappen Effekter og derefter trykke på en knap, f.eks. knappen Filtre eller knappen Memoji. Vælg en mulighed, og tryk derefter på knappen Luk for at føje effekten til dit billede.

  5. Gør et af følgende:

    • Tag et foto: Indram billedet i søgeren, og tryk derefter på knappen Tag billede.

    • Optag en video: Tryk på knappen Optag video for at starte optagelsen og på knappen Stop optagelse af video for at stoppe.

  6. Tryk på OK for at føje billedet eller videoen til beskedboblen, tilføj en kommentar, og tryk derefter på knappen Send for at sende din besked. (Eller tryk bare på knappen Send for at sende fotoet eller videoen uden at tilføje en besked).

Du kan også sende et foto eller en video med en Digital Touch-effekt eller optage en videobesked i appen FaceTime.

Bemærk: Du kan få din (eller et familiemedlems) iPad til at modtage advarsler om følsomt indhold og advare dig, før det sendes eller modtages. Se Modtag advarsler om følsomt indhold eller Slå søgning efter billeder og videoer med følsomt indhold til i kommunikation på et familiemedlems iPad.

Tilføj og rediger et eksisterende foto

Du kan redigere eller foretage markeringer på et eksisterende billede fra dit fotobibliotek, før du sender det i en samtale i Beskeder.

  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. Åbn en samtale, eller start en ny samtale, tryk på knappen Apps, og tryk derefter på Fotos.

  3. Skub op for at søge, gennemse alle fotos eller skifte album, og tryk derefter på de billeder, du vil sende.

  4. Du kan ændre et foto ved at trykke på det i beskedboblen og derefter gøre et af følgende:

  5. Tilføj en kommentar (valgfrit), og tryk derefter på knappen Send for at sende fotoet.

Hvis du vil fjerne et foto eller en video fra beskedboblen, før du sender emnet, skal du trykke på knappen Fjern foto.

Bemærk: Bilag, du sender via iMessage (f.eks. fotos eller videoer), kan blive overført til Apple og krypteret, så ingen andre end afsenderen og modtageren har adgang til dem. Din iPad overfører muligvis bilag til Apple automatisk, mens du skriver en besked, for at forbedre ydeevnen. Hvis du beslutter ikke at sende beskeden, vil bilagene blive slettet fra serveren efter nogle dage.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.