Del din lokalitet i Beskeder på iPad

Du kan lade andre vide, hvor du er (eller finde ud af, hvor de er) ved at bruge lokalitetsdeling.

Del og opdater din lokalitet automatisk

Når du deler din lokalitet i en samtale i Beskeder, opdateres den i realtid direkte i samtalen. Du kan dele din lokalitet ved at trykke på Aktuel lokalitet (over tastaturet), når nogen spørger, hvor du er, eller gøre følgende:

  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. Start en ny besked, eller åbn en samtale, tryk på knappen Apps, tryk på Lokalitet, og tryk derefter på Del.

  3. Beslut, hvor længe du vil dele din lokalitet.

    Tryk på Altid, hvis du vil dele din lokalitet, indtil du manuelt stopper deling af den.

  4. Tryk på knappen Send for at sende din lokalitet. (Eller tryk på knappen Fjern app fra besked, hvis du skifter mening).

Du kan også dele din lokalitet ved at trykke på navnet på personen eller gruppen øverst i samtalen og derefter trykke på Del min lokalitet. Hvis du deler din lokalitet i en gruppe og derefter føjer andre personer til gruppen, kan du dele din lokalitet igen, så alle kan se, hvor du er.

Når du vil dele din lokalitet i en sms-samtale, kan du sende en fastgjort placering i stedet.

Beskeder bruger appen Find, når du deler din lokalitet. Lær, hvordan du deler din lokalitet og finder nogen.

Send en fastgjort lokalitet

  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. Start en ny besked, eller åbn en samtale, tryk på knappen Apps, og tryk derefter på Lokalitet.

  3. Tryk på knappen Knappenål øverst til venstre på kortet, og træk derefter kortet, indtil knappenålen er på det rigtige sted.

  4. Tryk på Send knappenål, og tryk derefter på knappen Send for at sende knappenålen.

Fastgjorte lokaliteter opdateres ikke, mens du bevæger dig.

Spørg efter en andens lokalitet

  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. Start en ny besked, eller åbn en samtale med en anden person, og gør derefter et af følgende:

    • Tryk på knappen Apps, Tryk på Lokalitet, og tryk derefter på Anmod.

    • Send en besked, der slutter med spørgsmålet ”Hvor er du?”, og tryk derefter på Anmod om lokalitet (over tastaturet).

    • Tryk på navnet på den person, hvis lokalitet du ønsker, øverst i samtalen, og tryk derefter på Anmod om lokalitet.

  3. Tryk på knappen Send for at sende din anmodning.

Når en person har delt sin lokalitet med dig, vises lokaliteten under vedkommendes navn øverst i samtalen. Tryk på deres navn for at se, hvor de er på et kort. Tryk på kortet for at forstørre det.

Stop deling af din lokalitet

  1. Gå til appen Beskeder på din iPad.

  2. Åbn en samtale, og gør derefter et af følgende:

    • Tryk på beskeden med din delte lokalitet, og tryk derefter på Stop deling af min lokalitet.

    • Tryk på navnet på den person, du deler din lokalitet med, øverst i samtalen, og tryk derefter på Stop deling eller Stop deling af min lokalitet.

De tidligere bobler i samtalen viser ikke længere et kort.

Bemærk: Det er ikke muligt at finde personer med lokalitetsdeling i alle lande eller områder. Hvis du indstiller lokalitetsdeling, og andre stadig ikke kan se din lokalitet, skal du sørge for, at du tilladt adgang. Gå til Indstillinger  > Anonymitet & sikkerhed > Lokalitetstjenester > Find, og vælg en mulighed. Se Indstil de lokalitetsoplysninger, du deler.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.