Find opgaver i Apple News+ på iPad

Hvis du abonnerer på Apple News+, kan du få adgang til daglige og arkiverede krydsord, minikrydsord, Quartiles-, Emoji Game- og sudokuopgaver. Nogle krydsord er muligvis tilgængelige uden et abonnement.

Bemærk: Apple News, Apple News+ og opgaver er ikke tilgængelige i alle lande og områder. Se webstedet om tilgængelige iOS- og iPadOS-funktioner.

Se feedet Puzzles

  1. Gå til appen News på din iPad.

  2. Gør et af følgende:

    • Tryk på Puzzles i indholdsoversigten.

      Tryk på knappen Indholdsoversigt i øverste venstre hjørne, eller knappen Indholdsoversigt på fanelinjen, hvis du ikke kan se indholdsoversigten.

    • Tryk på Today i indholdsoversigten eller på fanelinjen, rul ned, og tryk på gruppen Puzzles.

Følg feedet med en bestemt type opgave

Hvis du vil have hurtig adgang til en bestemt type opgave (krydsord, minikrydsord, Quartiles-, Emoji Game- eller sudokuopgaver), kan du følge den type opgave.

  1. Gå til appen News på din iPad.

  2. Åbn feedet Puzzles.

  3. Tryk på Crossword, Mini, Quartiles, Emoji Game eller Sudoku.

  4. Tryk på knappen More, og tryk derefter på Follow.

En Puzzles-kategori vises i indholdsoversigten med opgavetyperne vist nedenunder. Hvis du vil gøre dem til favoritter, skal du trykke på Rediger, trykke på knappen Tilføj favorit ud for en opgavetype og derefter trykke på OK.

Bemærk: Hvis du abonnerer på Apple News+, kan du automatisk hente opgaver i feedet Puzzles samt feeds med opgaver, som du kan løse offline.

Vælg en opgave

  1. Gå til appen News på din iPad.

  2. Gå til et af følgende områder for at finde en opgave:

    • Feedet Today

    • Feedet Puzzles

    • Feedet med en bestemt type opgave (krydsord, minikrydsord, Quartiles-, Emoji Game- eller sudokuopgaver)

  3. Tryk på en opgave for at åbne den.

Krydsords- og sudokuopgaver har en sværhedsgrad – let, moderat eller udfordrende.

Du kan se flere tidligere opgaver i hele arkivet med opgaver. Tryk på knappen med højrepilen ved siden af Archive.

Tip: Tryk på Knappen Filter for at sortere og filtrere arkivet med opgaver.

Se statistik og antal dage i træk for krydsord

Du finder resultattavlen i hvert opgavefeed. Den inkluderer:

  • Statistik for hver krydsordstype, f.eks. antal løste krydsord

  • Dit aktuelle stræk – antallet af dage i træk, hvor du har løst den daglige krydsordsopgave

  • Dit længste stræk

  1. Gå til appen News på din iPad.

  2. Vælg feedet for en krydsordstype, og skub derefter op.

Forhold, der påvirker statistik, omfatter følgende:

  • Hvis du bruger kommandoen Reveal til at vise hele eller dele af en krydsordsopgave, tæller opgaven ikke i din statistik, og gennemførsel af opgaven vil ikke fungere som start eller fortsættelse af antal dage i træk.

  • Opgaver, som du gennemfører på en enhed med iOS 17.5, iPadOS 17.5, macOS 14.5 eller nyere versioner, tæller med i din statistik. Opgaver, som du har løst på tidligere versioner af operativsystemet, tæller ikke med i din statistik.

  • Når du åbner appen News på en enhed med iOS 17.5, iPadOS 17.5 eller macOS 14.5 eller nyere versioner, føjes daglige krydsord, som du løser på en enhed med en tidligere version af operativsystemet, til dit antal dage i træk. Eksempel: Hvis du løser mandags- og tirsdagskrydsordsopgaven på din iPhone med iOS 17.5, og derefter løser onsdagskrydsordsopgaven på din iPad med iPadOS 17.4, forlænges dit antal dage i træk.

  • Brugere i Nordamerika og Canada skal løse en krydsordsopgave inden for 24 timer, for at det tæller med i antal dage i træk. Brugere i Alaska og Hawaii får en ekstra time eller to; de skal løse dagens krydsordsopgave før midnat lokal tid.

  • Du kan starte eller opretholde det antal dage i træk, hvor du har løst sudokuopgaver, ved at løse mindst én af dagens sudokuopgaver i en hvilken som helst sværhedsgrad uden at se svar.

Din statistik og antal dage i træk opdateres på alle dine Apple-enheder, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto. Gå til Indstillinger  > [dit navn] > iCloud > Se alle (under Gemt til iCloud), og slå News til.

Konkurrer mod andre

Hvis du vil konkurrere mod venner og andre, der løser opgaver, i Game Center, skal du også slå Game Center til i News.

  1. Gå til Indstillinger  > Apps > News.

  2. Slå Game Center til.

Dine resultater vises på resultattavlen for hver opgavetype i Game Center. Sudoku har en resultattavle for hver sværhedsgrad.

Se Brug Game Center til at spille med venner.

Del en opgave

Du kan sende et link til en anden abonnent på Apple News+, så vedkommende også kan løse opgaven.

  1. Gå til appen News på din iPad.

  2. Åbn en opgave.

  3. Tryk på knappen More, tryk på Del, og vælg Beskeder, Mail eller en anden delingsmulighed.

Dine svar vises ikke, og følgende oplysninger deles for gennemførte opgaver:

  • Krydsord, minikrydsord og sudoku: Den tid, som du brugte på at løse opgaven

  • Quartiles-opgaver: Dit niveau

  • Emoji Game-opgaver: Antallet af træk, som du brugte på at løse opgaven

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.