Få liveundertekster til talt lyd på iPad

Med Liveundertekster på iPad kan du få en transskription i realtid af talt lyd. Brug liveundertekster, så du nemmere kan følge med i lyden i enhver app, f.eks. FaceTime eller Podcasts, og i samtaler omkring dig.

Bemærk: Liveundertekster er tilgængelige på understøttede modeller, når det primære sprog er indstillet til engelsk (USA) eller engelsk (Canada). Nøjagtigheden af liveundertekster kan variere, og du bør ikke stole på dem i risikobetonede situationer eller nødsituationer.

Indstil og tilpas Liveundertekster

  1. Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Liveundertekster, og slå Liveundertekster til.

  2. Tryk på Udseende for at tilpasse skrift, størrelse og farve på underteksterne.

  3. Som standard vises Liveundertekster i alle apps. Hvis du kun vil bruge Liveundertekster i visse apps, såsom FaceTime eller RTT, skal du slå dem til under Liveundertekster i app.

Brug Liveundertekster

Når Liveundertekster er slået til, vil iPad automatisk transskribere lyden i apps eller samtaler i dine omgivelser. Du kan gøre et af følgende:

  • Transskriber en personlig samtale: Tryk på Liveundertekster, og tryk på Mikrofon.

  • Transskriber iPad-lyd: Tryk på Liveundertekster, og tryk på iPad-lyd.

  • Sæt transskription på pause: Tryk på Liveundertekster, og tryk på Sæt lytning på pause.

  • Flyt vinduet Liveundertekster: Træk vinduet Liveundertekster for at flytte det på skærmen.

  • Skjul vinduet Liveundertekster: Vinduet Liveundertekster skjules automatisk, når der ikke registreres lyd. Hvis vinduet vises, skal du skubbe til venstre eller højre på vinduet for at skjule det. Hvis du vil gendanne vinduet, skal du trykke på knappen Liveundertekster skjult.

  • Indstil transskriptionsvinduet til fuld skærm: Tryk på knappen Maksimer. Hvis du vil gendanne vinduet til den mindre størrelse, skal du trykke på knappen Minimer.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.