Indstil linje- og afsnitsafstand i Pages på iPhone

Du kan forøge eller formindske afstanden mellem linjerne i et afsnit samt før og efter et afsnit.

Indstil linjeafstand

  1. Tryk på et afsnit, eller vælg noget tekst, eller tryk i et tekstfelt eller en figur med tekst.

    Du kan ikke justere linjeafstanden til tekst i en tabelcelle.

    Bemærk: Hvis du bruger afsnitsformater i dit dokument og vil inkorporere linjeafstandsændringen i afsnitsformatet, skal du trække hen over det sidste tegn i afsnittet for at inkludere formateringssymbolet (det er usynligt, indtil du trækker hen over det). Se Introduktion til formateringssymboler.

  2. Tryk på knappen Format (og tryk derefter på Tekst, hvis du valgte et tekstfelt eller en figur).

  3. Tryk på Linjeafstand, og tryk derefter på knappen Kan justeres ud for Afstand for at gøre afstanden større eller mindre, eller tryk på værdien ud for Afstand, og skriv en ny værdi.

Indstil afsnitsafstand

Du kan vælge, hvor meget plads der skal være før et eller flere afsnit.

  1. Tryk på et afsnit, eller vælg noget tekst, eller tryk i et tekstfelt eller en figur med tekst.

    Bemærk: Hvis du bruger afsnitsformater i dit dokument og vil inkorporere linjeafstandsændringen i afsnitsformatet, skal du trække hen over det sidste tegn i afsnittet for at inkludere formateringssymbolet (det er usynligt, indtil du trækker hen over det). Se Introduktion til formateringssymboler.

  2. Tryk på knappen Format (og tryk derefter på Tekst, hvis du valgte et tekstfelt eller en figur).

  3. Tryk på knappen Kan justeres ud for Før eller Efter, eller tryk på værdien ud for Før eller Efter, og skriv en ny værdi.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.