Indstil tabulatorstop i Pages på iPhone

Du kan indstille tabulatorstop for at justere tekst til venstre, til højre eller efter et decimalkomma. Når du indsætter en tabulator, flytter indsætningsmærket (og evt. tekst efter det) mod højre til det næste tabulatorstop.

Indsæt en tabulator i tekst

  1. Tryk i teksten for at indsætte indsætningsmærket på det sted, hvor tabulatorstoppene skal indsættes.

  2. Tryk på teksten igen, tryk på knappen Vis flere emner, tryk på Indsæt, og tryk derefter på Tabulator.

    Indsætningsmærket flyttes til det nærmeste tabulatorstop. Tryk på Tabulator igen for at flytte til næste tabulatorstop osv.

Du kan fortryde en indsat tabulator med det samme ved at trykke på knappen Fortryd.

Indstil og fjern tabulatorstop

  1. Vælg de afsnit, du vil formatere.

  2. Tryk på knappen Mere, og tryk derefter på Lineal.

  3. Tryk på det sted på linealen, hvor du vil indsætte et tabulatorstop, og der vises nu et mærke.

  4. Hold en finger på mærket, indtil linealafsnittet forstørres, og træk derefter mærket for at placere det præcist.

  5. Du ændrer tabulatorstoppets justering ved at trykke to gange på tabulatorstoppet, indtil den ønskede justering vises.

    Lineal, der viser mærker for venstre og højre margen, første linjes indrykning og fire typer tabulatorstop.

Du fjerner et tabulatorstop ved at holde en finger på mærket til tabulatorstoppet og trække det ned under linealen, indtil det forsvinder.

Bemærk: De pile, der peger nedad, er margenindstillinger, ikke tabulatorstop.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.