Tilføj et billedgalleri i Pages på iPhone

Med et billedgalleri kan du se en samling af fotos og SVG-billeder på et sted på en side, så der kun vises et ad gangen. Det kan du for eksempel gøre, hvis du har planer om at eksportere dokumentet i EPUB-format og offentliggøre det på Apple Books, så læserne kan trykke eller klikke sig gennem billederne, som var det et lysbilledshow.

Et objekt i billedgalleriet med fire billeder, en billedtekst under objektet og navigationspile til venstre og højre.
  1. Gå til appen Pages på din iPhone.

  2. Åbn et dokument, tryk på knappen Tilføjværktøjslinjen, tryk på knappen Flere indstillinger, og tryk på Tilføj billedgalleri.

  3. Træk billedgalleriet for at ændre dets placering på siden, og træk derefter en blå prik for at ændre dets størrelse.

  4. Tryk på knappen Tilføj billede i nederste højre hjørne af billedgalleriet, tryk for at vælge flere billeder, og tryk derefter på Tilføj.

  5. Du tilpasser billedgalleriet ved at sørge for, at det stadig er valgt, og derefter gøre et af følgende:

    • Juster et billedes placering eller zoomniveau: Tryk to gange på billedet på siden, og træk det for at flytte det i rammen. Træk mærket for at zoome.

    • Skift rækkefølge på billeder: Tryk på knappen Format, tryk på Galleri, tryk på Administrer billeder, og tryk derefter på Rediger. Hold en finger på håndtaget Skift rækkefølge, og træk for at ændre billedernes rækkefølge.

    • Tilføj en billedbeskrivelse, der kan bruges af hjælpemiddelteknologi (f.eks. VoiceOver): Tryk på knappen Format, tryk på Galleri, og tryk derefter på Beskrivelse. Skriv din tekst i tekstfeltet. Billedbeskrivelsen er ikke synlig i dokumentet.

      Du kan føje beskrivelser til andre billeder i galleriet ved at trykke på den venstre eller højre pil under tekstfeltet.

    • Fjern et billede: Tryk på knappen Format, tryk på Galleri, tryk på Administrer billeder, og tryk derefter på knappen Slet ud for det billede, du vil fjerne.

  6. Du kan navigere i billedgalleriet ved at trykke på knappen Forrige emne eller knappen Næste emne.

Du kan tilføje flere billeder ved at trykke på billedgalleriet, trykke på knappen Vis flere emner og derefter trykke på Tilføj billeder.

Du kan føje en titel til et billedgalleri samt føje billedtekster til individuelle billeder eller alle billeder. Se Føj en billedtekst eller en titel til objekter.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.