Samarbejd om en playliste i Musik på Mac

Hvis du abonnerer på Apple Music, kan du dele en playliste og samarbejde om den med andre. Alle kan tilføje, fjerne og ændre rækkefølgen på musik på samarbejdsplaylisten og reagere på sange med emoji.

Bemærk: Apple Music er ikke tilgængelig i alle lande eller områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.

Åbn Musik for mig

Inviter andre til at samarbejde om en playliste

  1. Gå til appen Musik på din Mac.

  2. Klik på en playliste i indholdsoversigten, og klik på knappen Administrer samarbejde.

  3. Så Godkend deltagere til for at godkende personer, før de kan deltage.

    Hvis du ikke slår denne mulighed til, kan alle med linket deltage i samarbejdsplaylisten.

  4. Klik på Start samarbejde, og vælg, hvordan du vil dele playlisten, f.eks. via Beskeder, Mail eller AirDrop.

    Personer og grupper, du har haft en aktiv samtale med for nylig i Beskeder, vises øverst. Klik på en person eller gruppe for at dele playlisten i Beskeder.

  5. Tilføj om nødvendigt modtagere ved at gøre et af følgende:

    • Skriv et navn, en e-mailadresse eller et telefonnummer på hver modtager.

    • Klik på knappen Tilføj for at vælge nogen fra dine kontakter.

  6. Klik på OK, når du er færdig med at tilføje personer.

Hvis du er ejer og har slået Godkend deltagere til, vises der notifikationer i øverste højre hjørne, når en ny person anmoder om at deltage i samarbejdsplaylisten.

Tilføj flere personer, der kan samarbejde om en playliste

Hvis du er ejer af en samarbejdsplayliste, eller ejeren ikke har slået Godkend deltagere til, kan du dele linket til samarbejdsplaylisten med flere personer.

  1. Gå til appen Musik på din Mac.

  2. Klik på en samarbejdsplayliste i indholdsoversigten.

    Der er et symbol for samarbejde ud for navnet på en samarbejdsplayliste.

  3. Klik på knappen Administrer samarbejde, klik på Del invitationslink, og følg trinnene for at invitere andre til at samarbejde om en playliste.

  4. Klik evt. på OK, når du er færdig med at tilføje personer.

Administrer indstillinger til deling af en samarbejdsplayliste

Hvis du er ejer, kan du ændre adgangsindstillinger og tilladelser individuelt eller for alle, når du er begyndt at samarbejde om en playliste.

Dialogen Administrer samarbejde.
  1. Gå til appen Musik på din Mac.

  2. Klik på en samarbejdsplayliste i indholdsoversigten.

    Der er et symbol for samarbejde ud for navnet på en samarbejdsplayliste.

  3. Klik på knappen Administrer samarbejde, og gør et af følgende:

    • Inviter andre med et link: Klik på Del invitationslink. Se Tilføj flere personer, der kan samarbejde om en playliste.

      Bemærk: Hvis du ikke har slået Godkend deltagere til, kan alle, som samarbejder om playlisten, dele linket.

    • Godkend deltagere, før de kan deltage: Slå Godkend deltagere til.

    • Accepter anmodning: Klik på knappen Accepter anmodning for at give personen tilladelse til at deltage i samarbejdsplaylisten.

    • Afvis anmodning: Klik på knappen Afvis anmodning, hvis du ikke vil have, at personen deltager i samarbejdsplaylisten.

Stop samarbejde om en playliste med en eller flere personer

Hvis du er ejer, kan du fjerne deltagere fra playlisten eller stoppe samarbejdet om den helt.

  1. Gå til appen Musik på din Mac.

  2. Klik på en samarbejdsplayliste i indholdsoversigten.

    Der er et symbol for samarbejde ud for navnet på en samarbejdsplayliste.

  3. Klik på knappen Administrer samarbejde, og gør et af følgende:

    • Fjern en person: Flyt markøren hen over personens navn, klik på knappen Mere, vælg Fjern deltager, og klik derefter på Fjern.

    • Stop samarbejde om en playliste: Klik på Stop, og klik derefter på Stop.

Fjern dig selv fra en samarbejdsplayliste

  1. Gå til appen Musik på din Mac.

  2. Klik på en samarbejdsplayliste i indholdsoversigten.

    Der er et symbol for samarbejde ud for navnet på en samarbejdsplayliste.

  3. Klik på knappen Administrer samarbejde.

  4. Klik på Forlad, og klik derefter på Forlad.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.