Bland eller gentag sange i Musik på Mac

Du kan blande alle sange og album i dit bibliotek eller kun blande en playliste eller et album. Du kan også gentage enkelte sange, playlister eller album.

Det nederste område i Apple Music med en sang, der afspilles. Betjeningsmulighederne til afspilning er til venstre. Knappen Bland er til venstre for betjeningsmulighederne til afspilning, og knappen Gentag er til højre for betjeningsmulighederne. Træk afspilningsmærket for at gå til en anden del af sangen.

Siri: Bed Siri om noget, f.eks. “Bland musik”. Læs, hvordan du bruger Siri.

Åbn Musik for mig

Eller uden brug af Siri:

  1. Gå til appen Musik på din Mac.

  2. Afspil musik fra dit bibliotek, Apple Music eller en cd.

    Bemærk: Afspilning af en sang skal være i gang, før du kan blande eller gentage.

  3. Gør et af følgende:

    • Slå blanding til: Klik på knappen Bland i betjeningspanelet til afspilning.

      Når bland er slået til, skifter knappen farve , og musik afspilles i vilkårlig rækkefølge.

    • Bland album eller grupper: Vælg Betjening > Bland > Album (eller Grupperinger). Musik afspiller sangene i den rækkefølge, de vises på albummet eller i gruppen, hvorefter appen vælger et andet album eller en anden gruppe tilfældigt.

    • Bland sangene i et album: Bevæg markøren over et album i dit bibliotek, klik på knappen Mere, og vælg Bland [albumnavn].

    • Gentag alle sange i den aktuelle oversigt (f.eks. en playliste): Klik på knappen Gentag. Gentagelse er slået til, når knappen skifter farve.

    • Gentag den aktuelle sang: Klik på knappen Gentag, indtil tallet 1 vises .

    • Slå gentagelse fra: Klik på knappen Gentag, indtil knappen bliver grå.

Tip: Hvis du hurtigt vil blande sangene i et album eller på en playliste, skal du vælge albummet eller playlisten og klikke på knappen Bland.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.