Indstil din MacBook Pro

Når du vil indstille din MacBook Pro, skal du bare tage den ud af æsken – så er du klar til at gå i gang.

En MacBook Pro med skærmen slået op. Skærmen viser ordet “Velkommen”.

Trin 1: Tænd din Mac

Slå skærmen op, og så er du klar til at indstille din MacBook Pro.

Trin 2: Sæt stikket i din Mac

Batteriet i din MacBook Pro er opladet på forhånd, så du kan begynde at bruge din nye Mac med det samme. Hvis du vil oplade batteriet helt, eller hvis du planlægger at overføre data til din nye Mac, skal du slutte den til en stikkontakt vha. en strømforsyning og det kabel, som følger med i æsken.

Du ved, at batteriet oplades, når symbolet for, at batteriet oplades vises på menulinjen. Du kan få flere oplysninger om opladning af batteriet i Oplad batteriet på MacBook Pro.

Trin 3: Følg instruktionerne i Indstillingsassistent

Indstillingsassistent hjælper dig hurtigt i gang ved at guide dig gennem den første indstilling af din MacBook Pro, f.eks. for at oprette forbindelse til dit Wi‑Fi-netværk, overføre dine data, indstille tilgængelighedsfunktioner og oprette en brugerkonto.

Bemærk: Der kræves en internetforbindelse for at gennemføre visse dele af Indstillingsassistent. Du skal muligvis også opdatere din Mac som en del af den første indstilling. Sørg for at have adgang til en internetforbindelse, før du indstiller din Mac, for at få den bedste oplevelse.

Rul for at vælge et sprog for at komme i gang, og gå derefter til næste trin. Hvis du ikke ved, hvordan du ruller på en Mac, kan du bare skubbe to fingre op og ned på pegefeltet. Se flere oplysninger nedenfor om hvert trin i Indstillingsassistent.

Tip: Hvis du vil have flere oplysninger om de forskellige dele af Indstillingsassistent, skal du holde Kommandotasten nede, mens du klikker på et af linksene nedenfor for at åbne det i en ny fane i Safari.

Vælg, hvordan du vil indstille din Mac

Du kan indstille din Mac med en iPhone eller iPad, overføre data fra en anden Mac, en Time Machine-sikkerhedskopi eller en startdisk, overføre data fra en Windows-computer eller indstille din Mac som en ny Mac.

Se Overfør dine data til din nye Mac.

Slå tilgængelighedsfunktioner til

Vælg tilgængelighedsindstillinger til syn, hørelse, mobilitet, tale og kognition, eller klik på Ikke nu for at springe over og indstille dem senere.

Se Kom i gang med funktioner til tilgængelighed.

Opret forbindelse til et Wi-Fi-netværk

Vælg dit Wi-Fi-netværk, og indtast adgangskoden, hvis det kræves. Hvis du bruger Ethernet, kan du også klikke på Andre netværksindstillinger og følge instruktionerne på skærmen.

Se Opret forbindelse til internettet fra din Mac.

Opret din computerkonto og din adgangskode

Indstil dit brugernavn og din adgangskode til at låse din Mac op eller godkende andre handlinger. Du opretter en ved at skrive dit navn og derefter oprette en adgangskode. Hvis du vil have flere brugere på din Mac, kan du tilføje flere brugere og grupper senere.

Se Tilføj en bruger eller en gruppe.

Log ind på din Apple-konto

Hvis du i forvejen har en anden Apple-enhed, har du nok også en Apple-konto – så logger du bare ind med e-mailadressen eller telefonnummeret og adgangskoden. Hvis du ikke har en Apple-konto, kan du oprette en.

Se Indstil din Apple-konto.

Afslut indstiling af din Mac

Når dine konti er indstillet, skal du følge instruktionerne på skærmen for at tilpasse indstillinger som f.eks. Lokalitetstjenester, Skærmtid, Apple Intelligence, Siri, Touch ID m.m.

Hvad er næste trin?

Når Indstillingsassistent er færdig, får du vist en velkomstbesked om, at din nye MacBook Pro er klar til brug. Se linksene nedenfor for at få nogle ideer til, hvad du kan gøre nu:

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.