Mac-ressourcer, -service og -support

Du har adgang til mange ressourcer, som kan hjælpe dig med din MacBook Pro – herunder appen Tips på din Mac, diagnostiske værktøjer og rapporter samt Apple-support.

Almindelige spørgsmål om din MacBook Pro

Hvordan ser jeg, hvilken model af MacBook Pro jeg har? Vælg Apple > Om denne Mac for at se modeloplysningerne. Se Apple-supportartiklen Identificering af din MacBook Pro-model.

Hvor er mit serienummer? Vælg Apple > Om denne Mac. Her står serienummeret. Du kan også finde serienummeret på undersiden af din MacBook Pro

Hvordan finder jeg de tekniske specifikationer for min Mac? Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på menuen Hjælp på menulinjen, og vælg MacBook Pro-specifikationer.

Hvor er sikkerhedsoplysningerne til min MacBook Pro? Se Vigtige sikkerhedsoplysninger til din Mac.

Find flere ressourcer med instruktioner

Du kan finde mange flere oplysninger om, hvordan du bruger din MacBook Pro. Hvis du vil vide mere om din Mac eller Apple-apps på din Mac, kan du se brugerhåndbogen i appen Tips eller stille Siri et spørgsmål.

Landingssiden i appen Tips, der viser Brugerhåndbog til Mac, søgefeltet og foreslåede emner.

Appen Tips

Åbn appen Tips på din Mac, skriv et spørgsmål eller søgeord i søgefeltet, og vælg derefter et emne på listen med resultater. Klik på Vis alle ved siden af Brugerhåndbøger for at se alle brugerhåndbøger i appen Tips, og vælg derefter en indstilling.

Siri

Når Apple Intelligence* og Siri er slået til, kan du stille Siri spørgsmål om din Mac og andre Apple-produkter. Klik på på menulinjen, og stil et spørgsmål som f.eks. “How do I take a screenshot on a Mac?”

Se Brug Apple Intelligence med Siri på Mac.

Brugerhåndbog til Mac

Brugerhåndbog til Mac indeholder mange flere oplysninger om, hvordan du bruger MacBook Pro. Du kan få vist Brugerhåndbog til Mac på nettet eller i appen Tips.

Se Brugerhåndbog til Mac.

Hjælpemenu

Klik på menuen Hjælp på menulinjen, og vælg derefter Hjælp til [app] for at åbne brugerhåndbogen, hvis du vil have hjælp, mens du arbejder i en app. Du kan også skrive i søgefeltet og vælge et forslag.

Tip: Hvis du ikke kan huske, hvor du finder et menuemne i en app, skal du klikke på menuen Hjælp og søge efter det. Anbring markøren over resultatet, hvorefter menuemnet vises med en pil.

Hjælpemenuen viser en søgning efter “emoji” med indstillingen Emoji og symboler fremhævet på resultatlisten og på menuen Rediger.

Fejlfinding med Systemrapport og Apple-diagnosticering

Du kan finde flere oplysninger om din MacBook Pro ved at hente en systemrapport og køre Apple-diagnosticering.

Systemrapport

Systemrapport viser dig oplysninger om din Macs hardware, hukommelse, lagringsplads, netværk, software m.m. Vælg Apple  > Om denne Mac, klik på Flere oplysninger, og klik derefter på Systemrapport.

Apple-diagnosticering

Apple-diagnosticering hjælper med at finde den mulige årsag til et hardwareproblem og med den indledende fejlfinding. Apple-diagnosticering hjælper dig også med at komme i kontakt med AppleCare-support, hvis du har brug for mere hjælp.

Se Apple-supportartiklen Brug Apple-diagnosticering til at teste din Mac.

Få mere support online, via telefonen og personlig support fra Apple

Hvis du har brug for yderligere support til din Mac, kan ressourcerne i Apple-support hjælpe – både online og i appen Apple-support. Hvis du vil tale med en Apple-repræsentant, kan du kontakte AppleCare over telefonen eller bestille tid i Genius Bar i din lokale Apple Store.

Et Safari-vindue, der viser webstedet om support til bærbar Mac-computer.

Apple-support online

Du kan få hjælp til almindelige spørgsmål – f.eks. hvordan du nulstiller adgangskoden til din Apple-konto – få vist ressourcer på internettet, få kontakt til andre Apple-brugere og få professionel service og support fra Apple.

Se Support til bærbar Mac-computer.

Appen Apple-support

Hvis du har en iPhone, kan du hente appen Apple-support for at få personlig adgang til løsninger til alle dine Apple-produkter og -tjenester. Hent appen Apple-support, eller søg efter den i App Store på din iPhone.

Kontakt AppleCare

Hvis du har brug for yderligere hjælp, kan du få telefonsupport fra Apple. Hav købsdatoen og serienummeret på din MacBook Pro ved hånden, når du ringer op. Se Apple-supportartiklen Kontakt Apple-support, hvor der findes en liste over telefonnumre til support.

Bemærk: Telefonnummeret kan ændres, og lokale og nationale telefontakster gælder. Du får 90 dages gratis telefonsupport, som begynder på købsdatoen.

Genius Bar

Hvis du vil have personlig support, reparationer med originale Apple-dele m.m., kan du bestille tid i Genius Bar i den nærmeste Apple Store. Sørg for, at du kender dine loginoplysninger til din Apple-konto, medbring netledningen og andet relevant tilbehør, sikkerhedskopier dine data, og sørg for, at den nyeste version af macOS er installeret på din MacBook Pro, inden du møder op.

Se Genius Bar-webstedet for at få flere oplysninger.

*Apple Intelligence er tilgængelig i en betaversion med understøttelse af følgende sprog: Engelsk, dansk, nederlandsk, fransk, tysk, italiensk, norsk, portugisisk, spansk, svensk, tyrkisk, kinesisk (forenklet), kinesisk (traditionel), japansk, koreansk og vietnamesisk. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Du kan få flere oplysninger om tilgængelighed af sprog og funktioner samt systemkrav i Apple-supportartiklen Sådan får du Apple Intelligence.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.