Er du ny Mac-bruger?

Hvis dette er din første Mac-computer, er her nogle nyttige oplysninger, der kan hjælpe dig med at få et overblik og komme i gang med macOS.

Menulinjen løber langs med toppen af skærmen på din Mac og indeholder menuer, statussymboler og betjeningsmuligheder, så du hurtigt kan få tingene gjort. Dock er placeret nederst på skærmen og indeholder de apps, du bruger oftest. Skrivebordet er området mellem menulinjen og Dock, og det er her, du udfører det meste af dit arbejde. Baggrundsbilledet på skrivebordet kaldes en baggrund.

Brug Dock og menulinjen

Brug menuerne og symbolerne på menulinjen til at åbne Apple-menuen eller Kontrolcenter, søge med Spotlight, aktivere Siri, se status for dit kamera og din mikrofon m.m. Du kan åbne apps med et klik direkte fra Dock.

En Mac-skærm, der viser menulinjen, Dock og skrivebordet. På menulinjen er der billedforklaringer til Apple-menuen, menulinjen, skrivebordet, symbolet for Spotlight, symbolet for Siri, Kontrolcenter og Dock.

Åbn Apple-menuen

Klik på Apple i venstre side af menulinjen for at få adgang til Systemindstillinger, Seneste emner og systemkommandoer som f.eks. Start igen, Luk ned eller Log ud.

Få hurtig adgang til indstillinger i Kontrolcenter

Klik på symbolet for Kontrolcenter i højre side af menulinjen for at åbne Kontrolcenter, hvor du hurtigt kan få adgang til vigtige indstillinger til Mac, f.eks. Bluetooth, AirDrop, betjening af lysstyrke og lydstyrke m.m.

Søg med Spotlight

Med Spotlight kan du nemt finde noget på Mac – herunder apps, arkiver, handlinger og endda ting i udklipsholderen. Klik på symbolet for Spotlight i højre side af menulinjen, eller tryk på Kommando-mellemrumstast på tastaturet, og skriv, hvad du søger efter.

Spørg Siri

Siri er den intelligente assistent, der er indbygget i din Mac og hjælper dig med at få ting gjort. Klik på symbolet for Siri (eller symbolet for Siri) i højre side af menulinjen. Hvis Apple Intelligence er slået til, kan du også trykke på Kommando-Kommando (tryk to gange) for at skrive til Siri.

Vis status for kamera og mikrofon

Hvis der vises et grønt eller orange lys ved siden af Kontrolcenter på menulinjen, betyder det, at enten dit kamera den grønne kameraindikator eller din mikrofon den orange mikrofonindikator er i brug.

Brug Dock til at åbne apps

Klik på en app i Dock for at åbne den, eller klik på Apps i Dock, og klik derefter på den app, du vil åbne, på listen over apps, der vises. Der er en sort prik under åbne apps i Dock.

Vis og administrer vinduer

Du kan have flere åbne vinduer til en app på samme tid. Brug knapperne i øverste venstre hjørne af et vindue til at ændre størrelse på og lukke vinduer.

Den røde knap (til at lukke), den gule knap (til at minimere) og den grønne knap (til fuld skærm) i øverste venstre hjørne af et appvindue.

Luk et vindue

Klik på knappen Luk vindue i øverste venstre hjørne af et vindue for at lukke det.

Minimer et vindue

Klik på knappen Minimer vindue for at flytte vinduet fra skrivebordet til Dock.

Skift størrelse på et vindue

Klik på knappen Vindue på fuld skærm for at skifte til og fra fuld skærm. Du kan også trække i kanten af et vindue for at ændre størrelse på det.

Organiser vinduer

Hold markøren over knappen Vindue på fuld skærm, og klik på en mulighed for at placere vinduet på en bestemt del af skærmen.

Se alle dine åbne vinduer

Tryk på symbolet for Mission Control i øverste række på dit Magic Keyboard for at starte Mission Control, hvor alle åbne vinduer på skrivebordet vises i et enkelt lag, så du nemt kan finde et bestemt vindue.

Slut en app

Når du lukker et appvindue, bliver selve appen ved med at køre i baggrunden. Hvis du vil lukke alle appvinduer og forhindre, at appen kører i baggrunden, skal du ctrl-klikke på appsymbolet i Dock og derefter vælge Slut.

Find og organiser filer

Brug Finder til at finde og organisere næsten alt på din Mac, inklusive dokumenter, billeder, film og alle andre arkiver, du har.

Et åbent Findervindue, hvor arkiver og mapper vises i galleritilstand. Knappen til markering og arkivoplysninger vises til højre.

Åbn Finder

Klik på symbolet for Finder i Dock for at åbne et Findervindue. Indholdsoversigten til venstre viser de emner og mapper, du ofte bruger.

Vælg, hvordan emner skal vises

Klik på en af oversigtsknapperne øverst i Findervinduet for at vise emner som symboler symbolet for Symbol, på en liste symbolet for Liste, i kolonner symbolet for Kolonne eller i gallerioversigt symbolet for Galleri.

Tag et hurtigt kig på et emne

Vælg et arkiv i Finder, og tryk på mellemrumstasten for at få vist emnet uden at åbne arkivet.

Roter, marker og beskær hurtigt et arkiv

Klik på arkivet i kolonneoversigt eller gallerioversigt , og klik derefter på symbolet for Markering til højre for at se hurtige kommandoer til f.eks. at rotere, markere eller oprette et PDF-dokument, afhængigt af den valgte type arkiv.

Vil du læse mere?

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.