Hæv og sænk tegn og tekst i Keynote på Mac

Du kan hæve eller sænke tekst i forhold til den tilstødende tekst på to måder:

  • Vælg Hævet skrift eller Sænket skrift for tegnene: Det flytter tegnene højere op eller længere ned og gør dem mindre. Det er praktisk, når du f.eks. vil tilføje copyright- eller varemærkesymboler.

  • Juster grundlinjeforskydningen: Du kan finjustere tekstens placering uden at ændre tekstens størrelse.

Vælg Hævet skrift eller Sænket skrift for tegnene

  1. Gå til appen Keynote på din Mac.

  2. Åbn præsentationen, og vælg de tegn, du vil hæve eller sænke.

  3. Klik på fanen Tekst i indholdsoversigten Format , og klik derefter på knappen Format nær toppen af indholdsoversigten.

  4. Klik på knappen Avancerede indstillinger under Skrift, klik på lokalmenuen Grundlinje, og vælg Hævet skrift eller Sænket skrift.

    Knappen Avancerede indstillinger ud for knapperne Fed, Kursiv og Understreget.
  5. Hvis du vil skrive almindelig tekst lige efter hævet eller sænket skrift, skal du klikke lige efter den hævede eller sænkede skrift, klikke på knappen Avancerede indstillinger i indholdsoversigten, klikke på lokalmenuen Grundlinje og derefter vælge Standard.

Du kan også bruge tastaturgenveje til hurtigt at hæve eller sænke valgt tekst. Tryk på Ctrl-Skift-Kommando-plus (+) for at hæve teksten. Tryk på Ctrl-Kommando-minus (-) for at sænke teksten.

Hæv og sænk tekst uden at ændre tekstens størrelse

Hvis du vil hæve eller sænke tekst i forhold til teksten ved siden af uden at ændre tekstens størrelse, skal du justere dens grundlinjeforskydning.

  1. Gå til appen Keynote på din Mac.

  2. Åbn præsentationen, og vælg de tegn, du vil hæve eller sænke.

  3. Klik på fanen Tekst i indholdsoversigten Format , og klik derefter på knappen Format nær toppen af indholdsoversigten.

  4. Klik på knappen Avancerede indstillinger under Skrift, og klik derefter på pilene ved Grundlinjeforskydning for at hæve eller sænke den valgte tekst.

    Knappen Avancerede indstillinger ud for knapperne Fed, Kursiv og Understreget.

Brug hævet skrift til engelske ordenstal, mens du skriver

Du kan indstille Keynote til at bruge hævet skrift til engelske ordenstal (f.eks. st og nd), mens du skriver.

  1. Gå til appen Keynote på din Mac.

  2. Vælg Keynote > Indstillinger (på Keynote-menuen øverst på skærmen).

  3. Klik på Automatisk rettelse øverst i vinduet Indstillinger.

  4. Vælg afkrydsningsfeltet “Hæv talsuffikser på engelsk” under Formatering.

Føj knapper til hævet og sænket skrift til værktøjslinjen

Du kan føje knapper til værktøjslinjen, så du hurtigt kan hæve eller sænke valgt tekst.

  1. Gå til appen Keynote på din Mac.

  2. Vælg Oversigt > Indstil værktøjslinje (på Oversigtmenuen øverst på skærmen).

    Bemærk: Oversigtmenuen på værktøjslinjen i Keynote har ikke denne mulighed.

  3. Træk knapperne Hævet skrift og Sænket skrift til værktøjslinjen.

  4. Klik på OK.

Du fjerner knapperne ved at vælge Oversigt > Indstil værktøjslinje og derefter trække knapperne væk fra værktøjslinjen, til de forsvinder.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.