Spring et lysbillede over eller ophæv overspringning af et lysbillede i Keynote på Mac

Du kan springe et lysbillede over, hvis du ikke ønsker, at det skal afspilles under præsentationen. Det kan f.eks. være nyttigt, hvis du ønsker at beholde to versioner af et lysbillede, men kun vil afspille en af dem. Du kan vælge og redigere oversprungne lysbilleder som alle andre lysbilleder. Hvis du har valgt at se lysbilleder, der springes over, vises de som vandrette streger i lysbillednavigatoren og som utydelige miniaturer i lysbordsoversigten.

Bemærk: Hvis du springer det første lysbillede i en skjult gruppe over, bliver hele gruppen sprunget over, når du afspiller præsentationen.

Hvis du senere beslutter, at et lysbillede skal vises, når du afspiller præsentationen, kan du ophæve overspringningen af det.

Lysbillednavigatoren med et oversprunget lysbillede, der vises som en vandret streg.
  1. Gå til appen Keynote på din Mac.

  2. Åbn præsentationen, og gør et af følgende:

    • Spring et lysbillede over: Klik for at vælge et lysbillede eller vælg flere lysbilleder i lysbillednavigatoren, og vælg derefter Lysbillede > Spring lysbillede over (på menuen Lysbillede øverst på skærmen). Du kan også ctrl-klikke på et lysbillede i lysbillednavigatoren og vælge Spring lysbillede over.

    • Ophæv overspringning af et lysbillede: Vælg et eller flere lysbilleder i lysbillednavigatoren, og vælg derefter Lysbillede > Spring ikke over (på menuen Lysbillede øverst på skærmen). Du kan også ctrl-klikke på et lysbillede i lysbillednavigatoren og vælge Spring ikke over.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.