Grupper eller ophæv gruppering af lysbilleder i Keynote på Mac

Du kan gruppere lysbilleder i lysbillednavigatoren ved at indrykke valgte lysbilleder under et andet lysbillede. Med gruppering kan du organisere og arrangere lysbilleder mere effektivt. Du kan flytte grupperede lysbilleder som et sæt og skjule grupper, så du bedre kan overskue strukturen i din præsentation. Hvis du springer det første lysbillede over i en skjult gruppe, bliver hele gruppen sprunget over, når du afspiller præsentationen.

Lysbillednavigatoren, der viser indrykkede lysbilleder.

Grupper lysbilleder

  1. Gå til appen Keynote på din Mac.

  2. Åbn en præsentation.

  3. I lysbillednavigatoren kan du klikke for at vælge et lysbillede eller vælge flere lysbilleder, som du vil gruppere under lysbilledet ovenover.

  4. Træk lysbillederne til højre, indtil der vises en streg til venstre.

    Lysbilleder kan indrykkes op til seks niveauer, men du kan kun indrykke et niveau mellem lysbilleder, der følger efter hinanden.

    Lysbillednavigatoren, der viser et indrykket lysbillede med en streg til venstre.

Ophæv gruppering af lysbilleder

  1. Gå til appen Keynote på din Mac.

  2. Åbn en præsentation.

  3. Klik for at vælge et lysbillede eller vælg flere lysbilleder i lysbillednavigatoren, og træk dem derefter til venstre, indtil de ikke længere er indrykket.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.