XOPSLAG

Funktionen XOPSLAG søger efter en anført værdi i et udsnit og returnerer værdien fra den samme række i en anden kolonne.

XOPSLAG(søge-værdi; søge-udsnit; returner-udsnit; hvis-ikke-fundet; match-type; søge-type)

søge-værdi: Den værdi, der søges efter i søge-udsnit. søge-værdi kan indeholde hvilken som helst værdi eller en REGEX-streng.

søge-udsnit: De celler, der skal søges i.

returner-udsnit: De celler, der skal returneres.

hvis-ikke-fundet: Et valgfrit argument til at angive, hvilken besked der vises, hvis der ikke findes et match.

match-type: Et valgfrit argument, der angiver, hvilken type match der skal søges efter.

nøjagtigt eller næstmindst (-1): Returnerer en fejl, hvis der ikke er et match.

nøjagtigt match (0 eller udeladt): Returnerer en fejl, hvis der ikke er noget nøjagtigt match.

nøjagtigt eller næststørst ( 1): Returnerer en fejl, hvis der ikke er et match.

jokertegn (2): *, ? og ~ har en bestemt betydning. REGEX kan kun bruges i XOPSLAG, hvis du bruger jokertegn.

søge-type: Et valgfrit argument, der angiver, hvilken rækkefølge der skal søges i i udsnittet.

Binær faldende (-2): Binær søgning, der kræver, at udsnittet sorteres i faldende rækkefølge, ellers returneres en fejl.

Sidste til første (-1): Søg i udsnittet fra sidste til første.

Første til sidste (1 eller udeladt): Søg i udsnittet fra første til sidste.

Binær stigende (2): Binær søgning, der kræver, at udsnittet sorteres i stigende rækkefølge, ellers returneres en fejl.

Noter

  • Hvis enten søge-udsnit eller returner-udsnit er en rækkeviddereference (f.eks. "B"), ignoreres sidehoveder- og fødder automatisk.

Eksempel

Tabellen nedenfor, der har navnet Produkter, viser produkter og deres egenskaber, f.eks. størrelse og pris:

A

B

C

D

E

1

Produkt

Længde (cm)

Bredde (cm)

Vægt (kg)

Pris

2

Produkt 1

16

17

10

kr. 540,00

3

Produkt 2

16

20

18

kr. 510,00

4

Produkt 3

11

11

15

kr. 580,00

5

Produkt 4

15

16

20

kr. 415,00

Søg med XOPSLAG

Med XOPSLAG kan du indsætte en formel i regnearket, der returnerer en tilhørende værdi, ved først at angive produktnavnet og derefter kolonnen med den værdi, der skal returneres. Hvis du f.eks. vil have returneret bredden på Produkt 1 i tabellen ovenfor, kan du bruge følgende formel, som returnerer 17 cm:

Formelværktøjet viser formlen =XOPSLAG(Produkter::$A2;Produkter::A;Bredde).

I denne formel bruges følgende argumenter:

  • søge-værdi: Produkter::$A2 – en absolut reference til den celle i tabellen Produkter, der indeholder Produkt 1.

  • søge-udsnit: Produkter::A – den kolonne, hvor der skal søges efter Produkt 1.

  • returner-udsnit: Bredde – kolonnen med den værdi, der skal returneres, som er forbundet med Produkt 1.

  • match-type: Udeladt. Hvis match-type udelades, søger XOPSLAG som standard efter et nøjagtigt match.

Indstil strengen hvis-ikke-fundet

Hvis du vil søge efter en bestemt produktlængde og have returneret dens tilhørende bredde såvel som den streng, der skal returneres, hvis der ikke findes noget resultat, kan du bruge følgende formel, som returnerer "Intet resultat":

Formelværktøjet viser formlen =XOPSLAG(13;Længde;Bredde;"Intet resultat";0).

I denne formel bruges argumentet hvis-ikke-fundet til at udføre en mere specifik søgning:

  • søge-værdi: 13 – den værdi, der skal søges efter i udsnittet anført i søge-udsnit.

  • søge-udsnit: Længde – den kolonne, der skal søges i.

  • returner-udsnit: Bredde – kolonnen med den værdi, der skal returneres, hvis der findes et match til søge-værdi.

  • hvis-ikke-fundet: "Intet resultat" – den streng, der skal vises, hvis der ikke findes et produkt med en længde på 13 cm.

  • match-type: nøjagtigt match (0). Dette søger kun efter en længde på 13 cm.

Find den næste nærmeste værdi

XOPSLAG kan også udføre en bred søgning baseret på en bestemt værdi og værdier tæt på den. Hvis du ændrer match-type i formlen ovenfor, kan den returnere den bredde, der matcher en længde på 13 cm, eller den næste værdi derunder. Nedenstående formel returnerer en bredde på 11 cm:

Formelværktøjet viser formlen =XOPSLAG(13;Længde;Bredde;"Intet resultat";1;-1).

I denne formel er argumenterne de samme som ovenfor, bortset fra at der bruges en anden værdi til match-type for at ændre den måde, der søges i tabellen på:

  • match-type: nøjagtigt eller næstmindst (-1). Dette søger efter en længde på 13 cm, og hvis denne værdi ikke findes, finder funktionen den næste værdi derunder i kolonnen Længde.

Skift søgerækkefølge

I nogle tilfælde kan det være nyttigt at ændre rækkefølgen for XOPSLAG-funktionens søgning i en tabel. I tabellen ovenfor er der f.eks. to produkter med en længde på 16 cm, så der er to mulige matches, hvis du søger efter 16 cm i kolonnen Længde vha. søge-værdi og søge-udsnit. Du kan indstille søgerækkefølgen med en formel som denne, der returnerer 20 cm:

Formelværktøjet viser formlen =XOPSLAG(16;Længde;Bredde;"Intet resultat";1;-1).

I denne formel bruges argumentet søge-type til at indstille rækkefølgen for, hvordan XOPSLAG søger efter et match i tabellen:

  • søge-værdi: 16 – den værdi, der skal søges efter i udsnittet anført i søge-udsnit.

  • søge-udsnit: Længde – den kolonne, der skal søges i.

  • returner-udsnit: Bredde – kolonnen med den værdi, der skal returneres, hvis der findes et match til søge-værdi.

  • hvis-ikke-fundet: "Intet resultat" – den streng, der skal vises, hvis der ikke findes et produkt med en længde på 16 cm.

  • match-type: nøjagtigt eller næststørst (1). Dette søger efter en længde på 16 cm, og hvis denne værdi ikke findes, finder funktionen den næststørste værdi i kolonnen Længde.

  • søge-type: Sidste til første (-1). Dette søger i kolonnen fra den sidste værdi til den første værdi.

Brug XOPSLAG med andre funktioner

XOPSLAG kan også bruges sammen med andre funktioner, bl.a. SUM. Du kan f.eks. bruge en formel som den nedenfor til at returnere kr. 1,630, som er summen af priserne på Produkt 1, 2 og 3:

Formelværktøjet viser formlen =SUM(XOPSLAG(Produkter::$A2;Produkter::A;Pris):XOPSLAG(Produkter::$A4;Produkter::A;Pris)).

I dette eksempel søger det første XOPSLAG efter prisen på Produkt 1, og det andet XOPSLAG søger efter prisen på Produkt 3. Kolonet (:) mellem XOPSLAG-funktionerne angiver, at SUM ikke blot skal returnere den samlede pris for Produkt 1 og Produkt 3, men også alle værdier ind imellem.

I formlen nedenfor bruges XOPSLAG sammen med REGEX til at returnere Produkt 2, som er det første produkt med en bredde, der starter med "2":

Formelværktøjet viser formlen =XOPSLAG(REGEX("^2.*"), Produkter::C2:C5; Produkter::A2:A5; FALSK;2).

I dette eksempel bruges "jokertegn (2)" til match-type for at benytte jokertegnene i REGEX-funktionen.

Yderligere eksempler

I den følgende tabel:

A

B

C

1

Navn

Alder

Løn

2

Anni

35

71.000

3

Mathias

27

81.000

4

Caroline

42

86.000

5

Sofia

51

66.000

6

Kenneth

28

52.000

7

Tom

49

62.000

8

Aaron

63

89.000

9

Marie

22

34.000

10

Alice

29

52.000

11

Brian

35

52.500

=XOPSLAG(49;B2:B11;C2:C11) returnerer "62000", som er lønnen for den første medarbejder på 49 år.

=XOPSLAG(60000;C2:C11;B2:B11; "Intet resultat") returnerer "Intet resultat", da der ikke er nogen medarbejder med en løn på 60.000.

=XOPSLAG(REGEX("^C.*"); A2:A11; B2:B11; FALSK, 2) returnerer "42", alderen på "Caroline," som er den første medarbejder i udsnittet, hvis navn begynder med "C".

Se ogsåXMATCH
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.