SLÅ.OP

Funktionen SLÅ.OP finder et match til en given søgeværdi i en samling og returnerer derefter værdien i cellen med den samme relative position i en anden samling.

Tip: Hvis du vil foretage en udvidet søgning, der virker i alle retninger, skal du bruge XOPSLAG.

SLÅ.OP(søg-efter; søg-hvor; resultat-værdier)

søg-efter: Den værdi, der skal findes. søg-efter kan indeholde alle værdier eller en REGEX-streng.

søg-hvor: Den samling, som indeholder de værdier, der skal søges i. søg-hvor kan indeholde alle værdier.

resultat-værdier: En valgfri samling, som indeholder den værdi, der skal returneres på basis af søgningen. resultat-værdier kan indeholde alle værdier.

Noter

  • Både søg-hvor og resultat-værdier er normalt inkluderet og er endimensionale – dvs. enten flere kolonner eller flere rækker, men ikke begge. Men af hensyn til kompatibiliteten med andre regnearksprogrammer kan søg-hvor anføres som todimensional – både flere kolonner og flere rækker – og resultat-værdier kan udelades.

  • Hvis søg-hvor er todimensional, og resultat-værdier er anført, søges i den øverste række eller kolonnen længst til venstre afhængigt af, hvilken af dem der indeholder flest celler, og den tilsvarende værdi fra resultat-værdier returneres.

  • Hvis søg-hvor er todimensional, og resultat-værdier udelades, returneres den tilsvarende værdi i den sidste række (hvis antallet af kolonner i samlingen er større) eller kolonne (hvis antallet af rækker i samlingen er større).

  • Hvis søg-efter vises flere gange i søg-hvor, vælger funktionen SLÅ.OP den sidste forekomst af søg-efter. Brug XOPSLAG til at angive rækkefølgen for søgning i et udsnit.

Eksempler

I den følgende tabel:

A

B

C

D

E

1

0

20

40

60

80

2

A

E

I

O

U

3

vel

elit

dolor

sit

amet

4

1

2

3

4

5

=SLÅ.OP(20; A1:E1; A2:E2) returnerer "E", fordi "E" er i samme position (anden celle) i samlingen resultat-værdier (A2:E2) som 20 (søg-efter) i samlingen søg-hvor (A1:E1).

=SLÅ.OP("E"; B1:B4; A4:D4) returnerer 2, fordi "E" er den anden værdi i samlingen søg-hvor, og 2 er den anden værdi i samlingen søg-efter. Bemærk, at den ene samling var en kolonne, mens den anden var en række, men at de var lige store.

=SLÅ.OP(20; A1:E2; A4:E4) returnerer 2, fordi 20 er i den anden celle i den øverste række af samlingen søg-hvor (den øverste række bruges), og 2 er i den anden celle i samlingen søg-hvor.

=SLÅ.OP("vel"; A1:B4; B2:E2) returnerer "O", fordi "vel" er i den tredje celle i den første kolonne i samlingen søg-hvor (kolonnen længst til venstre bruges), og "O" er i den tredje celle i samlingen søg-hvor.

=SLÅ.OP("vel"; A1:B4; B2:E4) returnerer en fejl, fordi samlingen resultat-værdier kun må have en bredde på en række eller en kolonne.

=SLÅ.OP(100; A1:E1; A4:E4) returnerer 5, fordi 100 er større end den sidste (femte) celle, der er anført i samlingen søg-hvor, og 5 er i den femte celle i den anførte samling (resultat-værdier).

=SLÅ.OP(REGEX("^a.*"), A3:E3; A1:E1) returnerer 80, værdien i A1:E1, der svarer til den første værdi i A3:E3, som begynder med "a".

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.