ISPMT

Funktionen ISPMT returnerer den periodiske rentedel for et lån med fast rente, hvor der sker en ens formindskelse af hovedstolen i begyndelsen af hver periode, og der foretages en rentebetaling af det udestående beløb i slutningen af hver periode. Denne funktion medfølger især af hensyn til kompatibiliteten med tabeller importeret fra andre regnearksprogrammer. Alle argumenter er talværdier.

ISPMT(periodisk-rente; periode; tal-perioder; nutid-værdi)

periodisk-rente: Rentesatsen pr. periode. periodisk-rente indtastes som et decimaltal (f.eks. 0,08) eller med et procenttegn (f.eks. 8%). periodisk-rente anføres vha. den samme tidsramme (f.eks. månedlig, kvartalsvis eller årlig) som tal-perioder. Hvis tal-perioder f.eks. repræsenterer måneder, og den årlige rente er 8 %, anføres periodisk-rente som 0,00667 eller 0,667% (0,08 divideret med 12). periodisk-rente kan være negativ, men det resultat, som funktionen returnerer, kan være svært at fortolke.

periode: Den betalingsperiode, for hvilken du vil beregne renten. periode skal være større end 0.

tal-perioder: Antallet af perioder. tal-perioder anføres vha. den samme tidsramme (f.eks. månedlig, kvartalsvis eller årlig) som periodisk-rente. tal-perioder skal være større end eller lig med 0.

nutid-værdi: Startinvesteringen eller størrelsen på lånet eller annuiteten. nutid-værdi formateres ofte som en valuta. På tidspunkt 0 er et modtaget beløb et positivt beløb, og et investeret beløb er et negativt beløb. Det kunne f.eks. være et lånt beløb (positivt) eller den første betaling på en annuitetskontrakt (negativ).

Noter

  • Amortiseringen af lånets hovedstol er den samme i hver periode, men renten vil blive mindre i løbet af perioden. Hvis den oprindelige hovedstol f.eks. var kr. 5.000, og lånets løbetid var 5 årlige perioder, vil afbetalingen på hovedstolen i begyndelsen af hver periode være kr. 1.000, inkl. ved begyndelsen af den første periode. Den rente, der betales i slutningen af hver periode, vil blive mindre. Det er anderledes end et almindeligt, fuldt amortiseret lån, hvor den samlede afbetaling på hovedstol og renter er konstant i hele perioden.

  • Den valuta, der bruges i funktionsresultatet, afhænger af indstillingerne i Sprog & område (i Systemindstillinger i macOS og i Indstillinger i iOS og iPadOS).

Eksempel

Et hypotetisk fuldt amortiseret lån på kr. 200.000 (nutid-værdi er positiv, fordi det er en indgående betaling) har en årlig rente på 6 %, der skal betales månedsvis (periodisk-rente er 0,06/12) og en løbetid på 10 år (tal-perioder er 10*12).

=ISPMT(0,06/12; 25; 10*12; 200000) returnerer -791,666666666667 (negativ, fordi det er udgående betalinger), den krævede renteydelse i slutningen af den første måned i det tredje år (betaling 25).

Se ogsåR.YDELSE
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.