Brug VoiceOver til at læse tekst op på Mac

VoiceOver giver dig mange muligheder for at læse tekst.

Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten, som du trykker på med ekstra taster for at indtaste VoiceOver-kommandoer. Som standard kan du trykke på ctrl + Alternativ samtidig eller bare på Skiftelås.

For at læse

Skal du

Fra toppen (“Læs alt”)

Trykke på VO-A eller svirpe opad med to fingre. Du behøver ikke at interagere med dokumentet.

Fra VoiceOver-markøren til bunden

Trykke på VO-A eller svirpe nedad med to fingre. Du skal først interagere med dokumentet.

Et afsnit

Trykke på VO-P. Du flytter til det næste eller forrige afsnit ved at trykke på VO-Skift-Page Down eller VO-Skift-Page Up.

En linje

Trykke på VO-L. Du flytter til den næste eller forrige linje ved at trykke på VO-pil ned eller VO-pil op.

En sætning

Trykke på VO-S. Du flytter til det næste eller forrige sætning ved at trykke på VO-Kommando-Page Down eller VO-Kommando-Page Up.

Et ord

Trykke på VO-W. Du hører, hvordan ordet staves, ved at trykke på VO-W igen. Du hører det stavet fonetisk ved at trykke på VO-W igen. Du flytter til det næste eller forrige ord ved at trykke på VO-højrepil eller VO-venstrepil.

Et tegn

Trykke på VO-C. Du hører tegnet udtalt fonetisk (som “a alfa”) ved at trykke på VO-C igen. Du flytter til det næste eller forrige tegn ved at trykke på højrepil eller venstrepil.

Bemærk: Hvis du vælger at tilføje fonetisk udtale af enkelte tegn i VoiceOver-værktøj, behøver du ikke trykke på VO-C igen for at høre den fonetiske udtale.

Når du bruger pil ned til at flytte fra en tekstlinje til den næste, læser VoiceOver den linje op, hvor indsætningsmærket er placeret. Hvis du trykker på pil ned i første linje i et dokument, vil VoiceOver ikke læse den linje op, fordi indsætningsmærket er flyttet til den næste linje. Du hører den første tekstlinje i et dokument ved at trykke på VO-pil ned.

Retningskommandoerne VO-Fn-F4-F4 og VO-Fn-F5-F5-F5 kan være praktiske, når du vil finde indsætningsmærkets placering i et dokument.

Du kan tildele kommandoer, som spoler frem og tilbage i teksten, når du bruger Læs alt. Se Tildel tastkommander og bevægelser på pegefeltet til VoiceOver.

Åbn VoiceOver-værktøj for mig

Hvis du har slået muligheden for at styre VoiceOver med bevægelser på pegefeltet til, kan du bruge rotoren til VoiceOver-bevægelser til at læse et afsnit, en linje, en sætning eller flere ord.

Hent denne vejledning i format forberedt til punktskrift: BRF (Engelsk)

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.