Brug VoiceOver til at navigere efter Find, attributter eller bogstaver på Mac

Naviger ved at søge med Find, en bestemt tekstattribut eller bogstaver.

Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten, som du trykker på med ekstra taster for at indtaste VoiceOver-kommandoer. Som standard kan du trykke på ctrl + Alternativ samtidig eller bare på Skiftelås.

Efter Find

Skriv et udtryk i søgevinduet i VoiceOver for at navigere til den næste forekomst af udtrykket.

  1. Tryk på VO-F for at vise søgevinduet.

  2. Skriv eller indsæt i søgevinduet den tekst, du leder efter, og tryk på Retur.

    VoiceOver søger fra VoiceOver-markøren til slutningen af tekstområdet.

    • Find den næste forekomst af teksten i vinduet: Tryk på VO-G.

    • Find den forrige forekomst af teksten i vinduet: Tryk på VO-Skift-G.

  3. Du gennemser tidligere søgninger ved at trykke på VO-F for at vise søgevinduet og derefter trykke på pil op eller pil ned.

    • Gentag en tidligere søgning: Tryk på Retur.

    • Slet en søgning: Tryk på Kommando-Slet.

Efter tekstattribut

Du finder den forrige eller næste forekomst af en attribut ved at bruge følgende kommandoer:

Attribut

Find den næste forekomst

Find den forrige forekomst

Fed tekst

VO-Kommando-B

VO-Kommando-Skift-B

Skriftændring

VO-Kommando-O

VO-Kommando-Skift-O

Tekst, der har samme format som den aktuelle tekst

VO-Kommando-S (hvis du ikke er i et tekstområde, finder VO-Kommando-S det næste emne, der er det samme som det aktuelle emne)

VO-Kommando-Skift-S (hvis du ikke er i et tekstområde, finder VO-Kommando-Skift-S det næste emne, der er magen til det aktuelle emne)

Formatændring

VO-Kommando-C

VO-Kommando-Skift-C

Kursiv tekst

VO-Kommando-I

VO-Kommando-Skift-I

Farveændring

VO-Kommando-K

VO-Kommando-Skift-K

Understreget tekst

VO-Kommando-U

VO-Kommando-Skift-U

Almindelig tekst

VO-Kommando-P

VO-Kommando-Skift-P

Grafik

VO-Kommando-G

VO-Kommando-Skift-G

Link

VO-Kommando-L

VO-Kommando-Skift-L

Efter bogstav

Du kan bruge hurtig søgning, hvis du hurtigt vil flytte til den næste forekomst af et bogstav i et element på skærmen. Du indstiller hurtig søgning ved at åbne VoiceOver-værktøj (tryk på VO-Fn-F8, når VoiceOver er slået til), klikke på kategorien Navigation, vælge afkrydsningsfeltet “Slå hurtig søgning til” og derefter vælge en Kommandotast.

Åbn VoiceOver-værktøj for mig

Bemærk: Navigation efter bogstav er en valgfri, avanceret funktion, der er slået fra som standard.

  • Søg efter det næste element, som begynder med et bestemt bogstav: Tryk på den anførte Kommandotast og bogstavet. Tryk f.eks. på venstre Kommando-S.

  • Søg efter det forrige element, som begynder med et bestemt bogstav: Tryk på den anførte Kommandotast, Skiftetasten og bogstavtasten. Tryk f.eks. på venstre Kommando-Skift-S.

Du kan interagere med alle elementer, der har en titel eller integreret tekst, f.eks. en knap eller en smart adresse i Mail, for at få læst elementet op ord for ord eller tegn for tegn.

Hent denne vejledning i format forberedt til punktskrift: BRF (Engelsk)

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.