Brug VoiceOver til at rulle til indhold på Mac

Du kan rulle til indhold vha. en VoiceOver-kommando eller VoiceOver-bevægelser.

Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten. Se Brug VoiceOver-kombitasten.

Brug en VoiceOver-kommando

  1. Interager med et rulleområde.

  2. Du begynder at rulle ved at trykke på VO-Skift-S.

    Du kan ikke bruge andre VoiceOver-kommandoer, mens du ruller.

  3. Rul i indholdet. Hvis du hører en lydeffekt, kan du ikke rulle længere.

    • Rul op og ned eller til venstre og højre: Tryk på piletasterne.

    • Rul en side ad gangen: Tryk på tasten Page Up eller Page Down for at rulle lodret. Tryk på Skift-Page Up eller Skift-Page Down for at rulle vandret.

  4. Du holder op med at rulle ved at trykke på esc-tasten eller Fn-Tabulator.

Brug VoiceOver-bevægelser

  • Rul en side ad gangen: Svirp op, ned, til venstre eller højre med tre fingre.

  • Hør det antal sider eller rækker, som er synlige på den aktuelle side: Tryk med tre fingre. VoiceOver siger noget i stil med “Side 4 af 15 og vandret side 1 af 2”.

I vinduet Pegefeltstyring i VoiceOver-værktøj kan du vælge et afkrydsningsfelt, så det er muligt at rulle indholdet (ikke rullefeltet) nedad eller opad. Når du flytter rullefeltet nedad eller opad, flyttes indholdet normalt i den anden retning. Når denne mulighed er valgt, flyttes indholdet i samme retning, som du ruller.

Når du interagerer med indhold, ruller VoiceOver-markøren automatisk, når den navigerer i indholdet.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.