Tekst, kategorien Regler, VoiceOver-værktøj på Mac

Brug vinduet Tekst i kategorien Regler i VoiceOver-værktøj til f.eks. at tilpasse omfanget af skilletegn, tekst og tekstattributter, der skal læses op.

Du åbner VoiceOver-værktøj ved at trykke på Kommando-F5 for at slå VoiceOver til og derefter trykke på VO-F8.

Åbn VoiceOver-værktøj for mig

Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten. Se Brug VoiceOver-kombitasten.

Mulighed

Beskrivelse

Skilletegn

Klik på lokalmenuen, og vælg, hvor mange skilletegn du vil høre:

Alle: Hør alle specielle symboler og skilletegn undtagen mellemrum. VoiceOver læser en sætning som denne: “Hun vendte sig om og stoppede komma og så begyndte hun at gå igen punktum”.

Nogle: Hør tastatursymboler og mange matematiske symboler, f.eks. plustegn.

Ingen: Hør tekst, som du normalt læser den, med pauser i stedet for komma og punktum.

Tilpas: Opret en speciel gruppe til skilletegn, du kan bruge efter behov. Hvis du f.eks. ikke vil høre spørgsmålstegn og udråbstegn, når du skriver e-mails, men gerne vil høre dem, når du skriver programkode, kan du oprette en speciel gruppe til skilletegn og bruge den, når du skriver kode.

Gentagne skilletegn

Klik på lokalmenuen, og vælg, hvordan du vil høre gentagne skilletegn: altid sammen med et antal eller et bestemt antal gange.

Mens du skriver, oplæses

Klik på lokalmenuen, og vælg, hvad du vil høre, når du skriver (kaldes “indtastningsekko”): Tegn, Ord, Tegn og ord eller Intet.

Når markøren flyttes

Klik på lokalmenuen, og vælg, hvordan du vil høre tekst, når du flytter VoiceOver-markøren: “Læs tekst op, som markøren passerer” eller “Læs tekst til højre for markøren op”.

Når tekstattributter ændres

Klik på lokalmenuen, og vælg, hvordan du vil høre ændringer af tekstattributter: Gør ingenting, Afspil tone eller Læs attributter op.

Når der registreres et forkert stavet ord

Klik på lokalmenuen, og vælg, hvordan du vil høre forkert stavede ord:

Gør ingenting: Hør ordet.

Afspil tone: Hør en lydeffekt.

Læs attributter op: Hør “forkert stavet” efterfulgt af ordet.

Skift tonehøjde: Sænk tonehøjden.

Når der registreres et link/bilag

Klik på lokalmenuen, og vælg, hvordan du vil høre links og bilag:

Læs op: Hør “link” efterfulgt af teksten i linket eller “integreret” efterfulgt af navnet på bilaget.

Skift tonehøjde: Hør teksten i linket eller navnet på bilaget i en anden tonehøjde.

Afspil tone: Hør en lydeffekt.

Gør ingenting: Hør teksten i linket eller navnet på bilaget.

Læs tal op som

Klik på lokalmenuen, og vælg, hvordan du vil høre tal: Ord eller Cifre.

Ved læsning af et stort bogstav

Klik på lokalmenuen, og vælg, hvordan du vil høre store bogstaver eller ord, som begynder med et stort bogstav, afhængigt af indstillingerne til indtastningsekko:

Skift tonehøjde: Hør bogstavet eller ordet i en anden tonehøjde end tekst med små bogstaver.

Afspil tone: Hør en lydeffekt.

Sig stort bogstav: Hør “stort” og derefter bogstavet eller ordet.

Gør ingenting: Hør bogstavet eller ordet.

Når der slettes tekst

Klik på lokalmenuen, og vælg, hvordan du vil høre tekst, som du sletter:

Skift tonehøjde: Hør den tekst, du sletter, i en anden tonehøjde end anden tekst.

Afspil tone: Hør en lydeffekt.

Læs op: Hør “sletter” og derefter den tekst, du sletter.

Gør ingenting: Hør den tekst, du sletter.

Vedlæg fonetisk udtale til enkelte tegn

Hør altid tegn læst fonetisk op. Hvis VoiceOver f.eks læser tekst med tegn, siger det “a alfa n november t tango”.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.