Gennemse dine fotosamlinger på Mac

Dine fotos og videoer bliver organiseret i samlinger, herunder Minder, Fastgjort, Album, Personer og kæledyr m.fl.

Åbn Fotos for mig

Se dine samlinger

  1. Gå til appen Fotos på din Mac.

  2. Klik på Samlinger i indholdsoversigten.

  3. Klik på navnet på en samling for at åbne den.

Vælg, hvordan samlinger skal vises

Samlinger kan vises med større eller mindre miniaturer af billederne eller helt uden billeder. Du kan også ændre den rækkefølge, samlinger vises i.

  1. Gå til appen Fotos på din Mac.

  2. Klik på Samlinger i indholdsoversigten.

  3. Gør et af følgende:

    • Forøg eller formindsk størrelsen på miniaturer i samlinger: Klik på knappen Zoom ind eller knappen Zoom ud på værktøjslinjen.

    • Skjul miniaturer i samlinger: Klik på knappen Mere på værktøjslinjen, og vælg Skjul alle. Du kan få vist miniaturer i samlinger igen ved at klikke på knappen Mere og vælge Vis alle.

    • Skift rækkefølge på samlinger: Klik på knappen Mere på værktøjslinjen, og vælg Skift rækkefølge. Træk en samling til en ny placering på listen, og klik på OK på værktøjslinjen.

Skift rækkefølge på samlinger i indholdsoversigten

Du kan ændre rækkefølgen på samlinger i indholdsoversigten. Hvis du f.eks. tit ser albummet Importeret, kan du flytte det op over andre samlinger under Andet. Du kan også ændre rækkefølgen på Fastgjort, Album, Deling, Medietyper, Andet og Projekter.

  1. Gå til appen Fotos på din Mac.

  2. Træk en samling op eller ned på listen i indholdsoversigten.

Fastgør og frigør samlinger og album

Du kan vælge, hvilke samlinger og album der skal vises under Fastgjort øverst i indholdsoversigten. Fastgør de samlinger og album, du ser oftest, så det er nemt at finde dem.

  1. Gå til appen Fotos på din Mac.

  2. Ctrl-klik på en samling i indholdsoversigten, og gør et af følgende:

    • Fastgør en samling: Vælg Fastgør.

    • Frigør en fastgjort samling: Vælg Frigør.

Udvid og skjul samlinger i indholdsoversigten

Du kan udvide og skjule samlinger i indholdsoversigten for at fokusere på dem, du vil se. Hvis du f.eks. ikke vil se en liste over dine projekter eller album i indholdsoversigten, kan du skjule Projekter eller Album.

  1. Gå til appen Fotos på din Mac.

  2. Gør et af følgende i indholdsoversigten:

    • Udvid en samling: Hold markøren over en samlingskategori, og klik på infopilen, når det vises.

    • Skjul en samling: Hold markøren over en samlingskategori, og klik på infopilen, når det vises.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.