Filtrer dit fotobibliotek for at vise bestemte emner på Mac

Du kan hurtigt filtrere emnerne i dit bibliotek eller i en samling, så du kun ser bestemte fotos. Du kan f.eks. nøjes med at se de fotos, du har redigeret eller tildelt nøgleord.

Lokalmenuen Filtrer er indstillet til at vise alle emner. Klik på knappen Filtrer for at vælge emnets type eller et nøgleord til de fotos, du vil se.

Åbn Fotos for mig

  1. Gå til appen Fotos på din Mac.

  2. Klik på Bibliotek (eller en anden samling) i indholdsoversigten, og klik på Alle fotos.

  3. Klik på knappen Filter på værktøjslinjen, og vælg en af følgende muligheder:

    • En type emne, du vil se (Favoritter, Redigeret, Fotos, Videoer, Skærmbilleder eller Ikke i et album)

    • Et nøgleord, der er knyttet til dine fotos

      Alle nøgleord, du har trukket til Genvej til gruppe i Nøgleordsadministrator, vises på lokalmenuen Filtrer . Vælg et nøgleord for at få vist emner med det nøgleord. Du kan se, hvordan du administrerer din liste med nøgleord, i Tilføj nøgleord.

Du kan vælge flere emner på lokalmenuen Filtrer, så du kun får vist de emner, du ønsker.

Tip: Du kan også vælge at vise emner, som andre har delt med dig. Klik på Bibliotek i indholdsoversigten, og vælg Oversigt > Delt med dig, så der er et hak ved siden af menuemnet.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.