Grundlæggende bevægelser på den berøringsfølsomme skærm i Pages på iPad

Fingerbevægelser er vigtige i forbindelse med brug af Pages på din iPad. Du er nødt til at kende følgende bevægelser:

Tryk

Tryk hurtigt og beslutsomt med en finger på skærmen, og løft derefter fingeren. Brug denne bevægelse til at vælge et objekt eller aktivere en knap.

Bemærk: Hvis objektet er anbragt integreret med teksten, skal du trykke to gange for at vælge det.

En finger, der trykker på en figur.

Rul, skub, svirp

Skub en finger op og ned eller fra side til side – f.eks. for at se emner uden for kanterne af skærmen eller flere muligheder på en liste. Rul hurtigt ved at skubbe eller svirpe en finger hurtigt over skærmen.

Skub eller svirp op og ned for at rulle gennem siderne i dit dokument.

En finger, der skubber opad eller nedad i et dokument.

Træk

Du kan trække for at flytte et objekt eller for at ændre størrelse på et objekt eller et valgt udsnit.

Du flytter et objekt ved at holde en finger på objektet og derefter trække det til det ønskede sted. Du ændrer størrelse på et objekt ved at trykke på det, holde et af vælgehåndtagene nede og derefter trække.

Bemærk: Hvis objektet er anbragt integreret med teksten, skal du trykke to gange for at vælge det.

En finger, der trækker et objekt.

Vælg flere objekter

Vælg flere objekter på en af følgende måder:

  • Hold en finger på et objekt på skærmen, og tryk derefter på de andre objekter med en anden finger. Brug begge hænder, hvis det er lettere.

    En finger, der holdes nede på et objekt, mens en anden finger trykker på et andet objekt.
  • Hold en finger på et tomt sted på skærmen, og træk derefter den ramme, der vises, rundt om de objekter, du vil vælge.

    En finger, der holdes på et tomt område og derefter trækker en ramme rundt om tre objekter for at vælge dem.

Bemærk: Hvis du arbejder med integrerede objekter, kan du kun vælge og redigere et objekt ad gangen.

Knib udad for at zoome ind

Anbring to fingre på skærmen, og spred dem fra hinanden. På den måde kan du se et nærbillede af emnerne på skærmen. Knib hurtigt udad for med det samme at forøge sidestørrelsen til 200 procent. Hvis du ønsker forstørrelser derimellem, kan du knibe langsommere udad. En indikator viser den aktuelle sideforstørrelse, når du kniber.

To fingre, der spredes fra hinanden for at forstørre billederne på skærmen.

Knib indad for at zoome ud

Anbring to fingre på skærmen, og knib dem sammen. Handlingen giver dig mulighed for at se flere emner på skærmen. Knib hurtigt indad for at formindske siden med det samme. En indikator viser den aktuelle sideforstørrelse, når du kniber.

To fingre, der kniber indad for at formindske billederne på skærmen.

Tilgængelighed

Du kan læse om funktionerne til universel adgang, inkl. VoiceOver, under Brug VoiceOver til at oprette et Pages-dokument og i kapitlet om tilgængelighed i brugerhåndbogen til din enhed.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.