Skift størrelse på, flyt eller lås en tabel i Pages på Mac

Skift størrelse på en tabel

Når du skifter størrelse på en tabel, bliver den større eller mindre. Det ændrer ikke det antal rækker og kolonner, den indeholder.

  1. Gå til appen Pages på din Mac.

  2. Åbn et dokument, klik på tabellen, og klik på tabelhåndtaget i øverste venstre hjørne af tabellen.

  3. Træk et af de hvide kvadrater på kanten af tabellen for at gøre tabellen større eller mindre:

    • Skift størrelse på rækker og kolonner samtidig: Træk det hvide kvadrat i hjørnet.

    • Skift størrelse på tabellen proportionalt: Skift-træk det hvide kvadrat i hjørnet.

    En valgt tabel med hvide kvadrater til ændring af størrelse.

Flyt en tabel

  1. Gå til appen Pages på din Mac.

  2. Åbn et dokument med en tabel, klik på tabellen, og træk derefter tabelhåndtaget i øverste venstre hjørne af tabellen.

    Bemærk: Hvis tabellen ikke kan flyttes frit omkring, er den måske indstillet til at blive flyttet sammen med teksten, mens du skriver. Du kan ændre denne indstilling ved at klikke på tabellen, klikke på fanen Arranger i indholdsoversigten Format og derefter klikke på “Bliv på side”.

Lås tabellen eller lås den op

Du kan låse en tabel, så den ikke kan redigeres, flyttes eller slettes.

  1. Gå til appen Pages på din Mac.

  2. Åbn et dokument med en tabel, og gør et af følgende:

    • Lås en tabel: Klik på tabellen, og vælg derefter Arranger > Lås (på menuen Arranger øverst på skærmen).

    • Lås en tabel op: Klik på tabellen, og vælg derefter Arranger > Lås op.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.