Føj skygge eller kontur til tekst i Pages på Mac

Du kan føje skygge og kontur til tekst for at fremhæve den.

Tilføj eller fjern en tekstkontur

  1. Vælg den tekst, du vil ændre.

  2. Klik på knappen Format nær toppen af indholdsoversigten Format .

    Hvis teksten findes i et tekstfelt, en tabel eller en figur, skal du først klikke på fanen Tekst øverst i indholdsoversigten og derefter klikke på knappen Format.

  3. Klik på knappen Flere tekstindstillinger under Skrift, og vælg eller fravælg derefter afkrydsningsfeltet Kontur.

    Lokalmenuen Flere tekstindstillinger til højre for knapperne Fed, Kursiv, Understreget og Gennemstreget.
  4. Hvis du tilføjer en kontur, kan du bruge betjeningsmulighederne til at ændre dens stregtype, farve og bredde.

Tip: Du kan skabe en kontureffekt uden nogen farve ved at klikke på lokalmenuen Skriftfarve under Tegnformater og derefter vælge Intet fyld.

Tilføj eller fjern en skygge

  1. Vælg den tekst, du vil ændre.

  2. Klik på knappen Format nær toppen af indholdsoversigten Format .

    Hvis teksten findes i et tekstfelt, en tabel eller en figur, skal du først klikke på fanen Tekst øverst i indholdsoversigten og derefter klikke på knappen Format.

  3. Klik på knappen Flere tekstindstillinger under Skrift, og vælg eller fravælg derefter afkrydsningsfeltet Skygge.

    Menuen Avancerede indstillinger er åben med afkrydsningsfeltet Skygger valgt og betjeningsmuligheder til indstilling af sløring, forskydning, opacitet, vinkel og farve.
  4. Hvis du tilføjer en skygge, kan du justere dens udseende med følgende betjeningsmuligheder:

    • Sløring: Klik på pilene for at øge eller mindske skyggens skarphed.

    • Forskudt: Klik på pilene for at ændre afstanden mellem teksten og skyggen.

    • Opacitet: Klik på pilene for at gøre skyggen mere eller mindre gennemsigtig.

    • Vinkel: Træk vinkelhjulet for at ændre lyskildens retning. Du kan også indtaste en værdi i feltet ud for hjulet.

    • Farve: Klik i farvefeltet til venstre for at vælge en farve til skyggen, der passer til de andre skabelonelementer. Du kan vælge en hvilken som helst farve ved at klikke i farvehjulet til højre.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.