Erstat skabeloneksempler i Numbers på iPad

De fleste Numbers-skabeloner indeholder tabeller, tekst og billeder, du kan bruge som udgangspunkt til dine egne regneark. Du kan bruge eller tilpasse skabelonens designegenskaber – skrifter, farver, celledataformater og billeder og tabellers størrelse og placering – og erstatte dataene med dine egne.

Erstat indhold i eksempelcelle

  1. Gå til appen Numbers på din iPad.

  2. Åbn et regneark, tryk på cellen for at vælge den, tryk på knappen Vis tastatur, og skriv dit eget indhold.

    Når du er færdig, skal du trykke på Retur eller trykke uden for teksten.

Erstat eksempeltekst

  1. Gå til appen Numbers på din iPad.

  2. Åbn et regneark, tryk to gange på teksten for at vælge den, og skriv din egen tekst.

    Når du er færdig, skal du trykke på Retur, trykke på knappen Skjul tastatur eller trykke uden for teksten.

Erstat et eksempelbillede

  1. Gå til appen Numbers på din iPad.

  2. Åbn et regneark med et billedeksempel.

  3. Tryk på knappen Erstat billede i nederste højre hjørne af eksempelbilledet, og find derefter et billede.

    Hvis du allerede har erstattet eksempelbilledet, men vil ændre det, skal du trykke på billedet for at vælge det, trykke på knappen Format, trykke på Billede og derefter trykke på Erstat og finde et erstatningsbillede.

  4. Tryk på det ønskede billede.

    Hvis du ikke kan se det ønskede billede, kan du overføre det til din enhed og prøve igen.

Du ændrer den del af billedet, der er synlig, ved at ændre størrelsen på afmaskningen af billedet.

Du sletter et eksempel helt ved at vælge det og trykke på Slet.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.