Kopier og indsæt formler i Numbers på iPad

Hvis du vil genbruge en beregning flere steder i regnearket, kan du kopiere og indsætte funktioner og formler fra en celle til andre celler.

Kopier og indsæt formlen eller formelresultatet fra en celle

Når tastaturet er lukket, kan du kopiere en formel eller blot resultatet fra en celle til en anden.

  1. Gå til appen Numbers på din iPad.

  2. I et regneark skal du trykke på cellen med den formel, du vil kopiere, trykke på den igen, og derefter trykke på Kopier på genvejsmenuen.

  3. Tryk på den celle, hvor formlen eller resultatet skal indsættes, tryk på cellen igen, og tryk derefter på Sæt ind.

  4. Hvis du vil bevare formlen, skal du trykke på Indsæt formler. Hvis du kun vil indsætte resultatet, skal du trykke på Indsæt værdier.

Kopier og indsæt en del af formlen i en celle

  1. Gå til appen Numbers på din iPad.

  2. I et regneark skal du trykke to gange på cellen med den formel, du vil kopiere.

  3. Tryk til højre for formlen i formelværktøjet over tastaturet, og tryk derefter på Vælg.

  4. Træk de blå vælgehåndtag for at indramme den del af formlen, du vil kopiere, og tryk derefter på Kopier.

  5. Tryk på knappen Anvend formel.

  6. Tryk på den celle, hvor du vil indsætte formeldelen, og tryk derefter på knappen Formeltastatur over tastaturet til højre.

  7. Tryk på det sted i formelværktøjet, hvor du vil indsætte formeldelen, tryk på Sæt ind, og tryk derefter på knappen Anvend formel.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.