Indstillinger til Notifikationer på Mac

Brug indstillingerne til Notifikationer på din Mac til at angive, hvornår du ikke vil forstyrres af notifikationer, og til at styre, hvordan notifikationer vises i Notifikationscenter.

Vælg Apple  > Systemindstillinger, og klik på Notifikationer i indholdsoversigten for at ændre disse indstillinger. (Du skal måske rulle nedad).

Åbn indstillingerne til Notifikationer for mig

Notifikationscenter

Mulighed

Beskrivelse

Vis eksempler

Vis et eksempel i notifikationer fra appen eller webstedet. Hvis du f.eks. modtager en e-mail, vises et eksempel på e-mailbeskeden i notifikationen i Mail.

  • Altid: Vis altid eksempler (også i loginvinduet).

  • Når låst op: Vis kun eksempler, når du er logget ind på din brugerkonto.

  • Aldrig: Vis aldrig eksempler.

Bemærk: Indstillingen, du vælger i lokalmenuen “Vis eksempler”, bruges som standardindstillingen til individuelle appeksempler.

Vis notifikationer: når skærmen er på vågeblus

Sæt notifikationer på pause, eller tillad notifikationer, når skærmen er på vågeblus.

Vis notifikationer: når skærmen er låst

Sæt notifikationer på pause, eller tillad notifikationer, når skærmen er låst.

Vis notifikationer: ved skærmdublering eller -deling

Sæt notifikationer på pause, eller tillad notifikationer, når du dublerer eller deler skærmen.

  • Notifikationer fra: Sæt notifikationer på pause.

  • Tillad notifikationer: Tillad visning af notifikationer.

Du kan f.eks. vælge at sætte notifikationer på pause, når du holder en præsentation. Se Udvid eller dubler skrivebordet på din Mac til flere skærme.

Opsummering af notifikationer

Du kan bruge Apple Intelligence* til at opsummere eksempler på notifikationer, så du kan få de vigtigste oplysninger med et hurtigt blik. Se Opsummer notifikationer og reducer forstyrrelser med Apple Intelligence.

Appnotifikationer

Tilpas notifikationer fra apps eller websteder. De tilgængelige indstillinger varierer afhængigt af appen.

Mulighed

Beskrivelse

Tillad notifikationer

Slå notifikationer til eller fra. Når du slår notifikationer fra, bliver advarselsformatet og andre notifikationsmuligheder utydelige.

Advarselsformat

Vælg en lokalitet til notifikationer:

  • Skrivebord: Notifikationer vises på skærmen.

  • Notifikationscenter: Vis seneste notifikationer i Notifikationscenter.

  • Lås skærm: Vis notifikationer, du har modtaget, i loginvinduet, mens vågeblus var slået til på din Mac, når du afbryder vågeblus. Se Sæt din Mac på vågeblus, eller afbryd vågeblus.

Vælg et notifikationsformat:

  • Midlertidig: Notifikationer forsvinder efter et stykke tid.

  • Vedvarende: Notifikationer bliver på skærmen, indtil du lukker dem.

Tillad vigtige advarsler

Lad apps sende vigtige notifikationer. Hvis du f.eks. vælger denne mulighed til appen Home, vises altid notifikationer om tilbehør, f.eks. røgsensorer eller dørlåse, selv når en fokusfunktion er slået til.

Tillad tidsfølsomme advarsler

Lad apps sende tidsfølsomme notifikationer. Hvis du f.eks. vælger muligheden til appen Kalender, vises altid notifikationer om begivenheder, du straks skal reagere på. Hvis disse notifikationer skal vises, når en fokusfunktion er slået til, skal du også indstille muligheden for fokusfunktionen i indstillingerne til Fokus. Se Vælg, hvilke notifikationer du vil tillade.

Mærke på appsymbol

Lad appen vise antallet af notifikationer på symbolet i Dock. Der vises f.eks. et mærke på symbolet for Kalender, når du modtager invitationer.

Afspil lyd ved notifikation

Lad appen afspille lyde, når der kommer notifikationer.

Vis eksempler

Vis et eksempel i notifikationer fra appen eller webstedet. Hvis du f.eks. modtager en e-mail, vises et eksempel på e-mailbeskeden i notifikationen i Mail.

  • Standard: Brug indstillingen, der er valgt i lokalmenuen “Vis eksempler” øverst i vinduet med indstillinger til Notifikationer.

  • Altid: Vis altid eksempler (også i loginvinduet).

  • Når låst op: Vis kun eksempler, når du er logget ind på din brugerkonto.

  • Aldrig: Vis aldrig eksempler.

Gruppering af notifikationer

Vælg, hvordan eller om notifikationer fra appen eller webstedet skal grupperes i Notifikationscenter:

  • Automatisk: Grupper notifikationer efter app eller websted. Notifikationer fra en app kan i nogle tilfælde blive samlet i flere grupper, f.eks. grupperes notifikationer fra Mail-beskeder efter e-mailkonto.

  • Efter app: Grupper notifikationer efter app eller websted, så den nyeste notifikation vises øverst.

  • Fra: Notifikationer grupperes ikke.

*Apple Intelligence er tilgængelig i en betaversion med understøttelse af følgende sprog: Engelsk, dansk, nederlandsk, fransk, tysk, italiensk, norsk, portugisisk, spansk, svensk, tyrkisk, kinesisk (forenklet), kinesisk (traditionel), japansk, koreansk og vietnamesisk. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Du kan få flere oplysninger om tilgængelighed af sprog og funktioner samt systemkrav i Apple-supportartiklen Sådan får du Apple Intelligence.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.