Brug Kontrolcenter på Mac

Kontrolcenter på Mac giver dig hurtig adgang til vigtige indstillinger i macOS, f.eks. AirDrop, Wi-Fi og Fokus. Du kan tilpasse Kontrolcenter ved at tilføje andre emner, f.eks. tilgængelighedsgenveje, batteristatus eller hurtigt brugerskift. Du kan også trække emner til menulinjen.

Anonymitetsindikatorer, som kan være prikker eller pile, findes til højre for Kontrolcenter. En orange prik ud for symbolet for Kontrolcenter på menulinjen viser, at mikrofonen på din Mac er i brug. En grøn prik viser, at et kamera er i brug. En lilla prik viser, at systemlyden optages, og en pil viser, at din lokalitet er i brug. Der vises kun en prik for anonymitetsindikator ad gangen. Hvis f.eks. både mikrofonen og et kamera er i brug, ser du kun en grøn prik.

Når du åbner Kontrolcenter, findes der måske et felt øverst i vinduet, som viser, hvilke apps der bruger din mikrofon, din lokalitet, dit kamera eller systemlyden. Du kan klikke på feltet for at åbne vinduet Anonymitet, som kan indeholde yderligere oplysninger (macOS 13.3 eller nyere).

Kontrolcenter i området øverst til højre på skærmen med betjeningsmuligheder til Wi-Fi, Fokus, Lyd, Afspiller nu og andre.

Brug Kontrolcenter

  1. Klik på statusmenuen for Kontrolcentermenulinjen på din Mac.

  2. Du kan gøre følgende med emner i Kontrolcenter:

    • Træk et mærke for at hæve eller sænke en indstilling. Træk f.eks. mærket Lyd for at justere lydstyrken på din Mac.

    • Klik på et symbol for at slå en funktion til eller fra. Klik f.eks. på AirDrop eller Bluetooth® for at slå funktionen til eller fra.

    • Klik på et emne (eller emnets pil ) for at få vist flere muligheder. Du kan f.eks. klikke på Fokus for at åbne listen med dine fokusfunktioner og slå en fokusfunktion til eller fra, eller du kan klikke på Skærmdublering for at vælge en ekstern skærm.

Tip: Hvis du ofte bruger et emne, kan du tilføje en kopi på menulinjen, så det er lige ved hånden. Ctrl-klik på emnet, og vælg Kopier til menulinjen eller Føj til menulinjen.

Indstil Kontrolcenter

  1. Klik på statusmenuen for Kontrolcentermenulinjen på din Mac, og klik derefter på Rediger betjeningsmuligheder.

  2. Gør et af følgende:

    • Tilføj et emne: Træk emnet fra vinduet til en placering i Kontrolcenter.

    • Fjern et emne: Træk emnet ud af Kontrolcenter.

    • Flyt rundt på emner: Træk emner til en anden placering i Kontrolcenter.

    • Filtrer emner: Klik på en kategori i indholdsoversigten for at begrænse udvalget af emner.

    • Skift størrelse på emner: Ctrl-klik på et emne i Kontrolcenter, og vælg en anden størrelse.

  3. Klik på OK.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.