Slå Sikker kommunikation til eller fra i Skærmtid på Mac

Du kan få din Mac (eller et familiemedlems Mac) til at registrere følsomme fotos og videoer, før de sendes eller modtages. Denne funktion er tilgængelig i Beskeder, FaceTime, fotovælgeren og delte album i Fotos. Hvis der registreres nøgenhed, bliver fotoet eller videoen sløret, og der vises ressourcer til håndtering af situationen.

Før du kan indstille sikker kommunikation, skal du slå Skærmtid til. Se Indstil skærmtid til dig selv eller Indstil skærmtid for et barn.

Bemærk: I macOS Tahoe og nyere versioner bliver Sikker kommunikation også slået til som standard, når du slår Skærmtid til for et barn under 18 år (alderen afhænger af land eller område).

  1. Gå til appen Systemindstillinger  på din Mac.

  2. Klik på Skærmtid i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).

    Åbn indstillingerne til Skærmtid for mig

  3. Hvis du er forælder/værge i en familiedelingsgruppe, skal du klikke på lokalmenuen Familiemedlem og vælge et familiemedlem.

    Hvis du ikke ser lokalmenuen Familiemedlem, skal du sørge for, at du er logget ind på din Apple-konto og bruger Familiedeling.

  4. Klik på Sikker kommunikation, og slå funktionen til eller fra.

    Du skal muligvis skrive koden til Skærmtid.

    Bemærk: Når du slår Sikker kommunikation til, bliver indstillingen Advarsel om følsomt indhold automatisk slået til i indstillingerne til Anonymitet & sikkerhed. Du kan også slå Advarsel om følsomt indhold til separat. Se Undgå at se uønskede billeder og videoer med følsomt indhold.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.