Introduktion til macOS-gendannelse

macOS-gendannelse er det indbyggede gendannelsessystem på din Mac.

På en Mac med Apple Silicon kan du bruge macOS-gendannelse til at reparere computerens interne lagringsplads, installere macOS igen, gendanne dine arkiver fra en Time Machine-sikkerhedskopi, indstille sikkerhedspolitikken til forskellige enheder, overføre arkiver mellem to Mac-computere, starte i sikker funktion m.m.

På en Intel-baseret Mac-computer kan du bruge macOS-gendannelse til at reparere computerens interne lagringsenhed, installere macOS igen, gendanne dine arkiver fra en Time Machine-sikkerhedskopi, indstille sikkerhedsmuligheder m.m.

Når du vil bruge macOS-gendannelse, skal du vide, hvilken type Mac du har.

  1. Vælg Apple > Om denne Mac.

  2. Oplysningerne i vinduet viser, hvilken type Mac du har:

    • På en Mac med Apple Silicon vises et emne mærket Chip efterfulgt af navnet på chippen.

    • På en Intel-baseret Mac vises et emne mærket Processor efterfulgt af navnet på en Intel-processor.

  3. Vælg den mulighed, der passer til den type Mac, du har, for at læse om, hvordan du starter din computer i macOS-gendannelse og bruger dens hjælpeapps og andre apps:

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.