Mål dimensioner med iPod touch

Brug appen Måle og dit iPod touch-kamera til at måle genstande i nærheden. iPod touch registrerer automatisk dimensionerne af rektangulære genstande, og du kan manuelt indstille en målings start- og slutpunkter.

Et indrammet fotografi måles, og dets bredde vises langs den nederste kant. Knappen Tag billede er placeret nederst til højre. Den grønne indikator for Kamera i brug vises øverst til højre.

Du opnår de bedste resultater ved at bruge Måle på tydeligt afgrænsede genstande placeret mellem 0,5 og 3 meter (2 til 10 fod) fra iPod touch.

Bemærk: Målene er omtrentlige.

Start en måling

  1. Åbn Måle , og brug derefter iPod touch-kameraet til langsomt at scanne genstande i nærheden.

  2. Placer iPod touch således, at den genstand, du vil måle, bliver vist på skærmen.

Bemærk: Når du bruger Måling til at foretage målinger, vises af hensyn til din anonymitet en grøn prik øverst på skærmen for at vise, at kameraet er i brug.

Udfør en automatisk rektangulær måling

  1. Når iPod touch registrerer kanterne på en rektangulær genstand, anbringes en hvid ramme om genstanden. Tryk på den hvide boks eller på knappen Tilføj for at se genstandens dimensioner.

  2. Tryk på knappen Tag billede for at tage et billede af din måling.

Udfør en manuel måling.

  1. Ret prikken midt på skærmen mod det punkt, hvor du vil starte målingen, og tryk derefter på knappen Tilføj.

  2. Panorer langsomt iPod touch til slutpunktet, og tryk derefter på knappen Tilføj for at se den målte længde.

  3. Tryk på knappen Tag billede for at tage et billede af din måling.

  4. Udfør en anden måling, eller tryk på Ryd for at starte forfra.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.