Find en enhed i Find på iPod touch

Brug appen Find til at finde og afspille en lyd på en mistet iPhone, iPad, iPod touch, Mac, Apple Watch eller mistede AirPods eller Beats-hovedtelefoner (understøttede modeller). Du skal slå Find [enhed] til, før du mister den. Ellers kan du ikke finde den.

Bemærk: Hvis du vil se, hvor langt væk dine enheder er fra dig, skal du slå Præcis lokalitet til i appen Find. Se Indstil de lokalitetsoplysninger, du deler på iPod touch.

Hvis du mister din iPod touch og ikke har adgang til appen Find, kan du finde enheden eller afspille en lyd på den ved hjælp af Find min iPhone på iCloud.com.

Skærmen Find med listen Enheder åben. Der er tre enheder på listen Enheder: Dannys iPod touch, Dannys iPhone og Dannys iPad. Deres lokalitet vises på et kort over San Francisco.

Sådan finder du en enhed

  • Du kan bruge Find på din iPod touch til at se din enheds lokalitet på et kort og afspille en lyd, der kan hjælpe dig med at finde den. Hvis enheden er online, kan du se enhedens lokalitet. Hvis enheden er offline, kan du se dens lokalitet, da den sidst var online eller havde forbindelse til Find-netværket.

  • For AirPods og understøttede Beats-hovedtelefoner gælder, at du kan finde dem, når de er i nærheden af din enhed og har Bluetooth-forbindelse. For understøttede AirPods gælder, at du også kan se deres lokalitet via Find-netværket i op til 24 timer, efter at de sidst var forbundet med din enhed, selvom de ikke er i nærheden.

  • For iPhone-kortholder i læder med understøttelse af Find gælder, at du kan se dens lokalitet, når den sidder på din iPhone, og dens sidst kendte lokalitet, hvis den er adskilt fra din iPhone.

Se din enheds lokalitet på et kort

Du kan din enheds nuværende eller sidst kendte lokalitet i appen Find.

Tryk på Enheder nederst på skærmen, og tryk derefter på navnet på den enhed, du vil finde.

  • Hvis din enhed bliver fundet: Den vises på kortet, så du kan se, hvor den befinder sig.

  • Hvis din enhed ikke bliver fundet: “Der blev ikke fundet nogen lokaliteter” vises under enhedens navn. Slå Send besked, når fundet til under Notifikationer. Du modtager en notifikation, når enheden er fundet.

    Vigtigt: Sørg for at tillade notifikationer for appen Find. Se Rediger notifikationsindstillinger på iPod touch.

Se Apple-supportartiklen Hvis Find min iPhone er offline eller ikke fungerer, hvis du vil have hjælp til at løse problemer.

Afspil en lyd på din iPhone, iPad, iPod touch eller Mac eller dit Apple Watch

  1. Tryk på Enheder nederst på skærmen, og tryk derefter på navnet på den enhed, du vil afspille en lyd på.

  2. Tryk på Afspil lyd.

    • Hvis enheden er online: Efter et øjeblik afspilles en lyd med stigende lydstyrke i ca. to minutter. Enheden vibrerer (hvis muligt). På enhedens skærm vises en besked om Find min [enhed].

      Der sendes også en e-mail med en bekræftelse til e-mailadressen til dit Apple-id.

    • Hvis enheden er offline: Du ser Afventer lyd. Lyden afspilles, næste gang enheden opretter forbindelse til et Wi-Fi- eller mobilnetværk.

Siri: Sig f.eks.: “Afspil en lyd på min iPod touch” eller “Hvor er min iPad?” Lær at spørge Siri.

Afspil en lyd på dine AirPods eller Beats-hovedtelefoner

Du kan afspille en lyd på dine AirPods eller Beats-hovedtelefoner, hvis de ikke ligger i deres etui. Hvis du slår Find-netværket til for understøttede AirPods, kan du i iOS 15.0.1 og nyere versioner også afspille en lyd, hvis de er i etuiet.

  1. Tryk på Enheder nederst på skærmen, og tryk derefter på navnet på de AirPods eller Beats-hovedtelefoner, du vil afspille en lyd på.

  2. Tryk på Afspil lyd. Hvis dine AirPods eller AirPods Pro ikke ligger sammen, kan du slå lyden fra på den ene ved at trykke på Venstre eller Højre og finde dem en ad gangen.

    • Hvis enheden er online: Den afspiller straks en lyd i to minutter.

    • Hvis enheden er offline: Du modtager en notifikation, næste gang din enhed er inden for rækkevidde af din iPhone, iPad eller iPod touch.

      Vigtigt: Sørg for at tillade notifikationer for appen Find. Se Rediger notifikationsindstillinger på iPod touch.

Stop afspilning af lyd på en enhed

Hvis du finder din enhed og vil slå lyden fra, før den selv stopper, skal du gøre et af følgende:

  • iPhone, iPad eller iPod touch: Tryk på afbryderknappen eller en lydstyrkeknap, eller skub til kontakten Ring/lydløs. Hvis enheden er låst, kan du også låse den op eller skubbe for at lukke beskeden Find [enhed]. Hvis enheden ikke er låst, kan du også trykke på OK i beskeden Find [enhed].

  • Apple Watch: Tryk på Luk i beskeden Find Apple Watch, eller tryk på Digital Crown eller sideknappen.

  • Mac: Klik på OK i beskeden Find min Mac.

  • AirPods eller Beats-hovedtelefoner: Tryk på Stop i Find.

Få vejvisning til en enhed

Du kan få vejvisning til en enheds lokalitet i appen Kort .

  1. Tryk på Enheder nederst på skærmen, og tryk derefter på navnet på den enhed, du vil have vejvisning til.

  2. Tryk på Vis vej for at åbne Kort.

Se Få vejvisning i Kort.

Find eller afspil en lyd på en vens enhed

Hvis en ven mister en enhed, kan vedkommende finde den eller afspille en lyd på den ved at gå til icloud.com/find og logge ind med sit Apple-id og sin adgangskode. Du kan læse mere i iCloud-brugervejledning under Find en enhed i Find min iPhone på iCloud.com.

Hvis du indstiller Familiedeling, kan du bruge Find til at finde et familiemedlems mistede enhed.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.